Sygdomme og skadedyr hos tomater

Forebyggelse og hurtig indgriben er de to vigtigste værktøjer, når man skal beskytte sine tomatplanter mod de mange trusler, der findes i haven. Tomater er desværre modtagelige over for en lang række svampe, bakterier og sultne insekter, der kan ødelægge en hel høst på kort tid. En sund plante med et stærkt immunforsvar er altid det bedste forsvar, men selv den mest omhyggelige gartner kan blive ramt. At kende sine fjender og deres symptomer gør det muligt at handle effektivt, før problemerne vokser sig uoverstigelige.

Den mest frygtede sygdom blandt tomatdyrkere er uden tvivl kartoffelskimmel, som kan lægge et helt drivhus øde på få dage. Sygdommen viser sig som gråbrune pletter på bladene og stænglerne, der hurtigt breder sig under fugtige forhold. Hvis man opdager angrebet tidligt, skal man straks fjerne de inficerede dele og øge udluftningen markant for at stoppe spredningen. Det er vigtigt at handle hurtigt, da sporerne spredes med vinden og kan inficere alle natskyggeplanter i nærheden.

Gråskimmel er en anden almindelig svampesygdom, der ofte angriber sårflader efter beskæring eller gamle blomsterrester. Man ser det som en grå, lodden belægning, der får plantevævet til at rådne og blive blødt. For at undgå dette skal man sørge for rene snit ved beskæring og undgå at efterlade døde plantedele i bunden af krukkerne. En god luftgennemstrømning er igen den bedste forebyggelse, da svampen trives i stillestående og fugtig luft.

Bakterielle sygdomme som bakterieplet eller visnesyge kan være sværere at bekæmpe, da de ofte gemmer sig inde i plantens ledningsvæv. Symptomerne kan være pludselig visnen af dele af planten eller små vanddrukne pletter på bladene og frugterne. Der findes ingen effektive kure mod disse bakterier, så her handler alt om at bruge sunde frø og desinficere sine redskaber regelmæssigt. Hvis en plante er hårdt angrebet af bakterier, er den eneste løsning ofte at fjerne og destruere hele planten med det samme.

Insekter og deres indvirkning på planterne

Spindemider er bittesmå skadedyr, der suger saften ud af bladene og efterlader dem med fine lyse prikker og spind. De elsker tør og varm luft, hvilket gør drivhuset til det perfekte levested for dem midt på sommeren. Man kan bekæmpe dem ved at øge luftfugtigheden eller ved at udsætte rovmider, som er deres naturlige fjender i naturen. Hvis man ikke griber ind, vil bladene til sidst tørre helt ud og falde af, hvilket svækker planten betydeligt.

Mellus, også kendt som hvide fluer, sidder ofte i store kolonier på undersiden af de øverste, friske blade på tomatplanten. De udskiller en klistret substans kaldet honningdug, som kan give grobund for sodskimmel på plantens overflader. Man kan bruge gule klæbefælder til at overvåge bestanden eller bruge snyltehvepse som en effektiv biologisk bekæmpelse. En kraftig vandstråle kan også fjerne mange af insekterne manuelt, hvis man gør det jævnligt gennem en periode.

Bladlus findes i mange farver og størrelser, men de har det til fælles, at de kan overføre farlige vira mellem planterne under deres måltider. De angriber ofte de bløde skudspidser og blomsterknopperne, hvilket kan føre til misdannede blade og frugter. Marihøns og svirrefluer er fantastiske allierede i haven, da deres larver spiser enorme mængder af bladlus hver eneste dag. Man bør derfor undgå bredspektrede sprøjtemidler, der også dræber disse gavnlige insekter i ens have.

Nematoder er mikroskopiske orme i jorden, der angriber rødderne og danner små knuder, som forhindrer optagelsen af vand og næring. Man opdager det ofte ved, at planten ser tørstig ud og vokser dårligt, selvom der er masser af fugt i jorden. Ved at plante fløjlsblomster sammen med sine tomater kan man naturligt reducere mængden af skadelige nematoder i jorden. Et godt sædskifte er også her en afgørende faktor for at holde bestanden nede over længere tid.

Fysiologiske forstyrrelser og mangelsygdomme

Mange af de problemer, man ser på tomater, skyldes ikke levende organismer, men derimod fejl i miljøet eller plejen. Griffelråd er et klassisk eksempel, hvor bunden af tomaten bliver sort og læderagtig på grund af calciummangel i selve frugten. Som nævnt før skyldes dette ofte uregelmæssig vanding frem for en reel mangel på calcium i selve jorden. Ved at holde jorden jævnt fugtig sikrer man, at calcium kan transporteres hele vejen ud til frugterne.

Grøn nakke er en tilstand, hvor toppen af tomaten forbliver hård og grøn eller gul, selvom resten af frugten er moden. Dette skyldes ofte for kraftig solindstråling kombineret med for høje temperaturer direkte på de ubeskyttede frugter. Man kan afhjælpe problemet ved at lade nogle af bladene sidde som skygge eller bruge et skyggenet på drivhusets solside. Det er en kosmetisk fejl, men de hårde områder er ikke behagelige at spise og bør skæres væk.

Rullede blade kan se skræmmende ud, men det er ofte bare plantens måde at beskytte sig selv mod for kraftig fordampning på. Hvis de nederste blade ruller opad og bliver tykke, uden at planten ellers viser tegn på sygdom, er det normalt harmløst. Det ses ofte hos visse sorter efter en kraftig beskæring eller i perioder med meget store temperatursvingninger mellem dag og nat. Så længe den nye vækst i toppen ser sund ud, er der som regel ingen grund til bekymring.

Sprækkede frugter opstår, når der sker pludselige ændringer i vandforsyningen eller luftfugtigheden omkring de modne tomater. Som tidligere beskrevet mister skindet sin evne til at udvide sig, og det revner derfor under det indre pres fra saften. Revnerne er ikke kun grimme, men de åbner også op for råd og tiltrækker bananfluer, der hurtigt kan ødelægge frugten. Ved at høste modne frugter før en kraftig regnskyl eller vanding kan man redde en stor del af høsten.

Integreret bekæmpelse og økologiske løsninger

Integreret bekæmpelse handler om at bruge alle tilgængelige metoder for at holde skadestrykket på et acceptabelt niveau uden at skade miljøet. Man starter med at vælge resistente sorter, der fra naturens side er bedre rustet mod specifikke sygdomme som for eksempel mosaikvirus. Ved at observere sine planter dagligt kan man fjerne de første få skadedyr manuelt, før de når at formere sig til en plage. Naturens egen balance er det stærkeste værktøj, vi har som gartnere i det lange løb.

Brug af nyttedyr er blevet meget populært blandt hobbygartnere, da det er en ren og effektiv måde at holde drivhuset sundt på. Man kan bestille små pakker med rovmider eller snyltehvepse, der bliver leveret direkte til døren og er klar til indsats. Disse små hjælpere arbejder døgnet rundt og finder de skadedyr, som vi har svært ved at se med det blotte øje. Det kræver dog, at man stopper med at bruge kemiske gifte, da disse også vil slå nyttedyrene ihjel med det samme.

Hjemmelavede udtræk af planter som brændenælder, hvidløg eller padderok kan bruges som milde sprøjtemidler med en præventiv effekt. Padderok indeholder meget kisel, som styrker plantens cellevægge og gør det sværere for svampesporer at trænge igennem overfladen. Hvidløgsvand har en afskrækkende virkning på mange insekter, der ikke bryder sig om den stærke lugt på bladene. Disse gamle husråd er gode at have i baghånden som en del af en bæredygtig og giftfri havebrug.

Hygiejne i haven og drivhuset må aldrig undervurderes som en del af sygdomsbekæmpelsen gennem hele året. Man bør altid fjerne visne blade og nedfalden frugt med det samme, da det fungerer som et hotel for både svampe og skadedyr. Efter sæsonen skal alt grej vaskes grundigt, så man ikke starter det nye år med de gamle problemer på sine friske planter. En ren start giver planterne ro til at vokse sig store og stærke uden unødig modstand fra starten.

Planternes naturlige forsvar og immunitet

Planter har deres egne avancerede forsvarssystemer, som aktiveres, når de bliver angrebet af en patogen eller et sultent insekt. De kan producere kemiske stoffer, der gør deres blade bitre eller giftige for angriberen i løbet af kort tid. Ved at sørge for optimal ernæring og vandforsyning sikrer man, at planten har de nødvendige ressourcer til at opretholde dette forsvar. En stresset plante er derimod et let offer, da den bruger al sin energi på at overleve frem for at kæmpe imod.

Man har fundet ud af, at visse gavnlige bakterier i jorden kan “vaccinere” planten ved at stimulere dens immunforsvar på forhånd. Dette kaldes induceret systemisk resistens og gør planten hurtigere til at reagere, hvis den senere bliver angrebet af en rigtig sygdom. Man kan fremme disse bakterier ved at bruge organisk materiale og undgå at forstyrre jorden mere end højst nødvendigt. En levende jord er altså ikke kun mad til planten, men også en del af dens aktive beskyttelse.

Lys og luftcirkulation spiller også en rolle for plantens evne til at beskytte sig selv gennem kemiske processer i bladene. Sollys trigger produktionen af antioxidanter og andre beskyttende stoffer, der styrker vævet mod både stråling og infektioner. Planter der vokser under gode lysforhold har typisk et tykkere skind på deres frugter og en stærkere struktur i deres blade. Det er derfor vigtigt ikke at lade sine planter blive for ranglede eller skyggede af ukrudt og naboer.

Når man vælger sorter, kan man se efter betegnelser som F1-hybrider, der ofte er fremavlet med specifikke resistenser over for de mest almindelige sygdomme. Selvom mange elsker de gamle arvesorter for deres smag, kan de moderne hybrider være redningen i områder med højt smittetryk. Man kan med fordel dyrke en blanding af begge dele for at sprede risikoen og sikre sig en høst uanset hvad. Viden om planternes indre biologi gør det lettere at forstå, hvorfor visse plejetiltag virker bedre end andre.