Plantning og formering af tofarvet krokus er en givende proces, der kræver præcision og rettidighed for at opnå succes i haven. Det rette tidspunkt for plantning er i efteråret, normalt fra september til november, før jorden for alvor fryser til. Ved at forstå planternes behov for dybde og afstand kan man skabe naturlige tæpper af farve i foråret. En omhyggelig tilgang til selve plantningsprocessen sikrer, at knoldene etablerer sunde rødder og overlever den kolde vinterperiode uden problemer.

Når man forbereder jorden til plantning, skal man sørge for, at den er løs og fri for store sten eller rødder fra ukrudt. Knoldene foretrækker en jord, der er veldrænet, da de er meget følsomme over for fugtophobning omkring deres base. Man kan med fordel tilføje en lille smule benmel i bunden af plantehullet for at give dem en god start. Dette naturlige gødningsmiddel fremmer rodudviklingen og giver planten den nødvendige styrke til at modstå vinteren.

Dybden af plantningen er afgørende for, hvordan planten udvikler sig og om den overhovedet kommer op. En god tommelfingerregel er at plante knolden i en dybde, der svarer til tre gange dens egen højde. Dette betyder normalt omkring otte til ti centimeter under jordens overflade, hvilket beskytter den mod både frost og udtørring. Hvis de plantes for lavt, kan de nemt blive skadet af skiftende vejr eller graves op af nysgerrige dyr.

Afstanden mellem knoldene bestemmer, hvor hurtigt man får et flot og dækkende resultat i sit blomsterbed eller i plænen. Man bør placere dem med cirka fem til ti centimeters mellemrum for at give plads til naturlig spredning over de kommende år. Ved at plante dem i små grupper frem for på rækker opnår man et langt mere naturligt og harmonisk udseende. Man kan kaste en håndfuld knolde ud over et område og plante dem der, hvor de lander, for en tilfældig effekt.

Metoder til effektiv formering

Formering af tofarvet krokus sker mest effektivt gennem deling af de små sideløg, som planten naturligt producerer. Over tid vil en enkelt knold danne en hel lille koloni under jorden, som efterhånden begynder at kæmpe om pladsen. Når man opdager, at blomstringen bliver mindre prangende, er det et tegn på, at det er tid til at dele dem. Dette arbejde udføres bedst efter blomstringen, når bladene er begyndt at blive gule og visne.

Man graver forsigtigt hele klumpen op med en lille spade eller en plantegaffel for ikke at beskadige de sarte knolde. Derefter kan man forsigtigt skille de små nye knolde fra moderplanten med fingrene, hvilket normalt er ganske let. De små knolde kan derefter genplantes med det samme på nye placeringer i haven eller i potter. Denne metode sikrer, at man får genetisk identiske planter, som har præcis de samme farver og egenskaber.

En anden måde at formere planten på er gennem frøsåning, selvom dette kræver betydeligt mere tålmodighed fra gartnerens side. Frøene skal sås, så snart de er modne i løbet af sommeren, i en let og veldrænet såjord. Det kan tage flere år, før frøplanterne har udviklet en stor nok knold til at kunne producere deres første blomst. Til gengæld kan man være heldig at opleve naturlige variationer i farverne, hvis man lader naturen gå sin gang.

Selvsåning forekommer ofte i uforstyrrede områder af haven, hvor planterne får lov til at passe sig selv gennem hele sæsonen. Man kan fremme dette ved at lade frøkapslerne modne helt færdigt på planten i stedet for at fjerne dem efter blomstring. Myrer spiller ofte en rolle i spredningen af frøene, da de bærer dem rundt til nye steder i haven. Dette skaber med tiden en smuk og helt naturlig spredning, som giver haven en autentisk karakter.

Valg af plantemateriale

Når man køber knolde til plantning, er det vigtigt at vælge eksemplarer, der føles tunge og faste ved berøring. Man bør undgå knolde, der har tegn på mug, er bløde eller ser meget udtørrede og skrumpede ud. Kvaliteten af det oprindelige plantemateriale har en direkte indflydelse på det resultat, man ser i haven det følgende år. Det kan ofte betale sig at købe sine løg hos specialiserede forhandlere, der garanterer sunde og sortsrene planter.

Størrelsen på knolden fortæller meget om dens evne til at producere store og mange blomster i den første sæson. Selvom de mindre knolde ofte er billigere, vil de typisk kræve et år eller to mere for at nå deres fulde potentiale. Hvis man ønsker en øjeblikkelig effekt i haven, bør man gå efter de største knolde, man kan finde. Man skal dog huske, at selv små knolde hurtigt vokser sig store under de rette vækstbetingelser.

Opbevaring af knoldene før plantning skal ske på et køligt, tørt og mørkt sted for at forhindre for tidlig spiring. Hvis de ligger for varmt, kan de begynde at bruge deres energi, før de overhovedet er kommet i jorden. Man bør også sikre sig, at der er god luftcirkulation omkring dem for at undgå ophobning af fugt og deraf følgende råd. En papirpose eller en åben kasse er ideel til formålet frem for en tæt plastikpose.

Man bør også tjekke, at man køber de rigtige sorter, hvis man ønsker et specifikt udtryk med tofarvede nuancer. Der findes mange forskellige typer af krokus, og deres krav til plantning kan variere en smule afhængigt af deres oprindelse. Ved at læse beskrivelserne grundigt kan man sikre sig, at man får planter, der trives i ens specifikke jordtype. God forberedelse og viden om det valgte plantemateriale er halvvejen til en smuk forårshave.

Etablering på nye voksesteder

Når man planter i en græsplæne, kræver det en lidt anden tilgang end plantning i et traditionelt blomsterbed eller en krukke. Man kan skære et lille “H” i græsset og løfte tørven forsigtigt op for at placere knoldene under rødderne. Efter plantningen lægges græsset på plads og trykkes let til, så rødderne hurtigt får kontakt med jorden igen. Det er vigtigt ikke at slå græsset i dette område, før planternes blade er visnet helt ned om sommeren.

I krukker og beholdere skal man være særlig opmærksom på drænhuller i bunden, så overskydende vand altid kan løbe væk. Man kan med fordel lægge et lag lecanødder eller potteskår i bunden af krukken for at forbedre afvandingen yderligere. Knoldene kan plantes tættere i krukker end i haven for at skabe en mere intens farveoplevelse på terrassen eller altanen. Krukkerne skal stå et beskyttet sted over vinteren, så de ikke gennemfryser fuldstændigt i længere tid.

Ved nyetablering i skovbunden eller under løvfældende træer bør man tage hensyn til træernes rødder, når man graver. Man bør undgå at grave store huller tæt på stammen, men i stedet finde små åbninger mellem de større trærødder. Her vil planterne nyde godt af lyset om foråret, før træerne får blade og kaster skygge over skovbunden. Denne placering efterligner deres naturlige voksesteder i de sydeuropæiske og asiatiske bjergområder meget prævist.

Efter plantningen er det en god idé at vande området let igennem for at hjælpe jorden med at sætte sig omkring knoldene. Dette fjerner luftlommer, som kan udtørre rødderne, og signalerer til knolden, at det er tid til at begynde etableringen. Man behøver ikke vande intensivt gennem efteråret, medmindre det er en meget tør periode uden naturlig nedbør. Naturen klarer som regel resten af arbejdet, indtil de første skud viser sig i foråret.