Plantning af en tårefyr er en opgave, der kræver både planlægning og omhu for at sikre succes. Det er vigtigt at vælge det rette tidspunkt, hvor jorden er bekvem og temperaturen er mild for de unge rødder. Når man først har fundet den perfekte plads, lægges fundamentet for et træ, der kan leve i over hundrede år. Formering af denne art kan også være en spændende udfordring for den tålmodige haveejer, der ønsker at skabe nye planter selv.

Silkefyr
Pinus wallichiana
Middel pleje
Himalaya
Stedsegrønt nåletræ
Miljø & Klima
Lysbehov
Fuld sol
Vandbehov
Moderat
Luftfugtighed
Moderat til høj
Temperatur
Moderat (15-25°C)
Frosttolerance
Hårdfør (-25°C)
Overvintring
Udendørs (hårdfør)
Vækst & Blomstring
Højde
1500-2500 cm
Bredde
800-1500 cm
Vækst
Moderat til hurtig
Beskæring
Minimalt behov
Blomstringskalender
Maj - Juni
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D
Jord & Plantning
Jordkrav
Veldrænet, næringsrig
Jord-pH
Surt (5,5-7,0)
Næringsbehov
Lavt (årligt om foråret)
Ideel placering
Stor have, åbent areal
Egenskaber & Sundhed
Prydværdi
Elegante nåle, store kogler
Løvværk
Bløde sølvblå nåle
Duft
Fyrreharpiks duft
Giftighed
Ikkegiftig
Skadedyr
Bladlus, nålelus
Formering
Frø

Det ideelle tidspunkt for plantning er enten i det tidlige forår eller i det tidlige efterår. Om foråret når jorden at varme op, inden sommerens varme sætter ind, hvilket fremmer hurtig rodvækst. Efteråret er også velegnet, da jorden stadig er varm, og den naturlige fugtighed er højere i denne periode. Ved at undgå de mest ekstreme måneder giver man den unge plante den bedste start muligt.

Inden man går i gang med selve plantningen, bør man gennemvæde rodklumpen grundigt i en spand vand. Dette sikrer, at alle luftlommer i pottejorden fjernes, og at planten er fuldt hydreret. Et velhydreret træ har langt bedre chancer for at overleve omplantningsshokket og etablere sig hurtigt. Forberedelse er halvdelen af arbejdet, når det kommer til succesfuld etablering af stedsegrønne træer.

Placeringen skal vælges med omhu, da tårefyr ikke bryder sig om at blive flyttet, når den først er etableret. Træet kræver masser af lys og en placering, hvor jorden aldrig bliver stående våd efter kraftig regn. Tænk over træets fremtidige størrelse, så det ikke kommer til at genere bygninger eller andre planter. En gennemtænkt placering sparer dig for mange frustrationer i fremtiden.

Forberedelse af plantestedet og jorden

Når hullet skal graves, er det en god tommelfingerregel at gøre det dobbelt så bredt som rodklumpen. Dybden skal dog passe præcis til klumpens højde, så træet ikke bliver plantet for dybt. Ved at løsne jorden i bunden og siderne af hullet hjælper man de nye rødder med at trænge igennem. En løs struktur gør det muligt for rødderne at sprede sig hurtigt og sikkert.

Hvis jorden på stedet er meget tung eller næringsfattig, kan man blande den opgravede jord med lidt kompost. Undgå dog at tilføje for meget gødning direkte i plantehullet, da det kan svide de sarte rødder. En let jordforbedring er ofte nok til at give træet det nødvendige skub i den rigtige retning. Jorden skal føles luftig og let at arbejde med for de bedste resultater.

Det er også en god idé at undersøge dræningen i hullet, inden man placerer træet deri. Man kan gøre dette ved at fylde hullet med vand og se, hvor hurtigt det forsvinder ned i jorden. Hvis vandet bliver stående i flere timer, skal man overveje at lave dræn eller vælge et andet sted. Dræning er absolut livsnødvendig for at undgå at rødderne rådner i det tidlige stadie.

Man bør også fjerne større sten og græstørv fra det område, hvor rødderne skal vokse ud. Dette giver mindre modstand for den unge plante og sikrer en mere jævn vandfordeling i jorden. Ved at skabe et rent og optimeret miljø omkring plantestedet minimerer man konkurrencen om ressourcerne. Grundighed i denne fase betaler sig mange gange tilbage i form af sund vækst.

Selve planteprocessen og efterbehandling

Når træet placeres i hullet, skal man sikre sig, at det står helt lodret og peger i den ønskede retning. Det er ofte en fordel at have en hjælper til at vurdere træets hældning fra et par meters afstand. Når placeringen er perfekt, begynder man at fylde jord tilbage omkring rodklumpen i små lag. Tryk jorden let til med hænderne for at fjerne store luftlommer uden at mase rødderne.

Vandingen skal ske løbende, mens man fylder hullet op med den resterende jord. Dette hjælper jorden med at lægge sig tæt omkring rødderne og sikrer øjeblikkelig kontakt med fugtigheden. Når hullet er fyldt, dannes en lille vold af jord omkring træet for at holde på vandet ved fremtidige vandinger. Denne simple teknik leder vandet direkte ned til rodzonen, hvor der er mest brug for det.

I mange tilfælde vil det være nødvendigt at støtte den nyplantede tårefyr med en eller to pæle. Da træet har en stor krone i forhold til sit unge rodsystem, kan vinden let rykke det løs. Pælene skal placeres således, at de ikke beskadiger rodklumpen, og træet skal bindes med bløde stropper. Efter et par år, når rødderne har fået fat, kan støtten fjernes permanent.

Til slut bør man lægge et lag dækbark eller træflis ud over det nyplantede område. Dette lag beskytter mod udtørring af overfladen og forhindrer ukrudt i at etablere sig tæt på stammen. Sørg for at holde en lille afstand mellem dækmaterialet og selve barken på træet. En ordentlig afslutning på plantningen giver træet den ro, det behøver for at slå rod.

Formering gennem frø og naturlige metoder

At formere tårefyr fra frø er en proces, der kræver tålmodighed og de rette forberedelser. Frøene findes inde i de lange, harpiksholdige kogler, som træet producerer, når det er modent. Det er bedst at indsamle koglerne i det sene efterår, før de åbner sig og taber deres værdifulde indhold. Ved at tørre koglerne indendørs vil de naturligt åbne sig og frigive frøene.

Før frøene kan spire, har de ofte brug for en periode med kulde, hvilket kaldes stratificering. Man kan efterligne vinterens forhold ved at lægge frøene i fugtigt sand i køleskabet i nogle uger. Denne proces bryder frøets dvale og signalerer, at det er tid til at vågne op og gro. Naturens egne mekanismer er fascinerende at følge, når man ønsker at skabe nyt liv.

Når frøene er klar, sås de i en let og luftig såjord i små potter eller bakker. De skal kun dækkes med et tyndt lag jord og holdes jævnt fugtige, men aldrig drivvåde. Placér potterne et lyst sted uden direkte middagssol, som kan udtørre de små spirer for hurtigt. Det er en stor glæde at se de første små nåle bryde igennem jordens overflade.

De små planter skal passes omhyggeligt i de første år, før de er store nok til at komme ud i haven. De er meget sårbare over for både udtørring og for meget direkte varme i starten af deres liv. Ved at omplante dem til større potter efterhånden som de vokser, opbygger de et stærkt rodsystem. Denne metode giver dig mange planter til en meget lav pris, hvis du har tiden.

Formering ved hjælp af stiklinger

Formering ved stiklinger er en anden metode, selvom den kan være mere udfordrende med nåletræer som tårefyr. Det bedste tidspunkt at tage stiklinger på er i den sene vinter eller det meget tidlige forår. Man vælger sunde, halvmodne skud fra det foregående års vækst for at få det bedste resultat. Det kræver en præcis teknik og et rent snit for at lykkes med denne type formering.

Stiklingen bør være omkring ti til femten centimeter lang og nålene fjernes fra den nederste del. Ved at dyppe enden i et roddannende hormon kan man øge chancen for, at planten danner rødder. Sæt stiklingen i en blanding af tørv og sand, der giver både fugt og masser af ilt. Det er vigtigt at skabe et miljø med høj luftfugtighed omkring de små skud.

Man kan bruge en lille plastiktunnel eller en klar pose over potterne for at holde på fugten. Det er dog nødvendigt at lufte ud jævnligt for at undgå mug og råd i det lukkede miljø. Rødderne dannes langsomt, og det kan tage flere måneder, før man ser tegn på ny vækst. Tålmodighed er den vigtigste egenskab, når man arbejder med stiklinger af fyrretræer.

Når stiklingerne først har dannet et godt rodnet, skal de gradvist vænnes til den omgivende luft. Man fjerner dækket i kortere perioder ad gangen, indtil planterne er stærke nok til at klare sig selv. Herefter behandles de som små træer og passes med vand og lys i deres beskyttede miljø. Selvom det er svært, giver det en enorm tilfredsstillelse at lykkes med denne formeringsmetode.