Plantning og formering af rød trillium i skovbedet
Plantning af rød trillium kræver omhyggelig forberedelse, fordi planten reagerer langsomt på forstyrrelser og helst skal blive på samme sted i mange år. Et godt resultat afhænger først og fremmest af et køligt voksested, en humusrig jord og korrekt placering af jordstænglen. Formering er mulig både ved deling og fra frø, men begge metoder kræver tålmodighed og skånsom håndtering. Når arbejdet udføres på det rette tidspunkt, kan planten etablere en stabil bestand, der bliver smukkere for hvert år.
Valg og forberedelse af plantestedet
Vælg et område med filtreret lys eller let halvskygge, hvor jorden ikke bliver stærkt opvarmet om sommeren. Et bed under løvfældende træer eller på østsiden af en hæk giver ofte gode forhold. Undgå lavninger, hvor regnvand samler sig gennem vinteren. Planten tåler fugtig jord, men ikke vedvarende vandmætning omkring jordstænglen.
Jorden bør forberedes i et bredt område frem for kun i et lille plantehul. Det giver de nye rødder mulighed for at vokse ud i en ensartet, løs jord. Bland bladmuld, moden kompost og eventuelt lidt groft sand i tung jord. Arbejd materialet ind uden at skabe skarpe lag mellem den forbedrede jord og den oprindelige undergrund.
Fjern flerårigt ukrudt grundigt, før planten sættes i jorden. Kvikgræs, skvalderkål og andre planter med krybende rødder er vanskelige at bekæmpe senere uden at forstyrre trilliumens jordstængel. Undgå kemiske ukrudtsmidler tæt på plantestedet, da unge rødder kan være følsomme. En omhyggelig manuel rydning giver det mest stabile udgangspunkt.
Forbered jorden nogle uger før plantningen, hvis den er meget kompakt eller næringsfattig. Det giver jordstrukturen tid til at sætte sig naturligt efter bearbejdningen. Vand området let, hvis jorden er tør, så planten ikke sættes i et støvet og udtørret miljø. Jorden skal være fugtig, men smuldrende, når selve plantningen udføres.
Flere artikler om dette emne
Korrekt plantning af jordstængler og potteplanter
Rød trillium kan købes som potteplante eller som hvilende jordstængel. Potteplanter er ofte lettere at etablere, fordi rødderne allerede er omgivet af jord og derfor udsættes for mindre udtørring. Jordstængler skal plantes hurtigt efter modtagelsen og må aldrig ligge længe i tør luft. Hvis plantningen forsinkes kortvarigt, kan de opbevares køligt i let fugtigt materiale.
Plant potteplanter i samme dybde, som de har stået i beholderen. Rodklumpens overflade skal flugte med den omgivende jord, så stængelbasis hverken begraves dybt eller blotlægges. Løsn forsigtigt tætte rødder langs kanten uden at rive rodklumpen fra hinanden. Fyld jord omkring planten, og tryk den let til med hænderne.
En hvilende jordstængel placeres vandret eller let skråt med vækstknoppen vendt opad. Den bør normalt dækkes af et beskedent jordlag, da for dyb plantning kan forsinke fremspiringen. Rødderne bredes forsigtigt ud i plantehullet, uden at de bøjes skarpt. Jorden fordeles mellem rødderne, så der ikke efterlades store luftlommer.
Efter plantningen vandes området grundigt, men langsomt. Vandet hjælper jorden med at slutte tæt omkring rødderne og reducerer risikoen for udtørring. Læg derefter et tyndt lag bladmuld eller findelte blade på overfladen. Hold en lille afstand til det synlige skud, hvis planten allerede er i vækst.
Flere artikler om dette emne
Formering ved deling
Deling er den hurtigste metode, hvis du allerede har en ældre og sund plante med flere tydelige vækstpunkter. Indgrebet bør dog kun udføres med flere års mellemrum, fordi planten bruger lang tid på at genopbygge sig. Det bedste tidspunkt er normalt sidst på sommeren eller tidligt om efteråret, når løvet er visnet ned. Jorden skal være fugtig nok til at kunne løsnes uden at smuldre helt eller klistre tungt til redskaberne.
Grav planten op med en bred jordklump og begynd i god afstand fra de synlige eller markerede skud. Brug en greb eller en smal spade, og arbejd langsomt ned omkring jordstænglen. Løft hele klumpen forsigtigt, så de skrøbelige rødder bevares så intakte som muligt. Undgå at trække planten op i rester af stænglen.
Ryst ikke al jorden af, men fjern kun så meget, at jordstænglens naturlige opdeling kan ses. Hver ny del skal have mindst én sund vækstknop og en passende mængde levende rødder. Skær med en skarp, ren kniv, hvis delene ikke kan skilles med hænderne. Beskadigede eller rådne områder skæres væk til fast og sundt væv.
Plant delstykkerne straks i forberedt jord og i omtrent samme dybde som tidligere. Vand grundigt efter plantningen, og dæk jorden med et tyndt lag organisk materiale. De delte planter kan bruge en eller flere sæsoner på at blomstre igen. Hold derfor plejen stabil og undgå yderligere forstyrrelser, mens de genetablerer rodsystemet.
Frøformering og pleje af unge planter
Frøformering er langsom, men giver mulighed for at opbygge en større bestand uden at beskadige moderplanten. Frøene høstes, når frugten er moden og begynder at blive blød. De bør renses forsigtigt for frugtkød, fordi rester kan fremme mug under opbevaring eller såning. Friske frø spirer normalt mere pålideligt end frø, der har fået lov til at tørre.
Så frøene i en luftig blanding af bladmuld, fint grus og næringsfattig såjord. De dækkes med et tyndt lag jord og holdes jævnt fugtige. Beholderen kan stå udendørs på et beskyttet sted, hvor frøene udsættes for naturlige skift mellem varme og kulde. Denne skiftende temperatur er vigtig for at bryde frøenes komplekse hvile.
Spiringen kan tage lang tid, og den første synlige vækst kommer ikke nødvendigvis den følgende sæson. Frøene kan først udvikle en rod og senere sende et blad op over jorden. Beholderne må derfor ikke kasseres, selvom de ser tomme ud i længere tid. Hold dem mærkede, ukrudtsfri og moderat fugtige gennem hele perioden.
Unge planter skal beskyttes mod stærk sol, udtørring og snegleangreb. De bør blive i såbeholderen eller et beskyttet småplantebed, indtil de har udviklet et mere robust rodsystem. Omplantning foretages med en lille jordklump omkring rødderne for at begrænse forstyrrelsen. Der kan gå adskillige år fra såning til den første blomstring, men de frøformerede planter bliver ofte stærke og langlivede.