At mestre kunsten at plante og formere kikærter er nøglen til en stabil og rigelig forsyning af denne alsidige afgrøde. Selvom det kan virke simpelt at lægge et frø i jorden, kræver det teknisk indsigt at opnå en høj spiringsprocent og sunde planter. Ved at forstå frøets biologi og de optimale forhold for dets udvikling, kan man sikre en god start på sæsonen. En grundig tilgang til plantningsprocessen er fundamentet for alt det efterfølgende arbejde i marken eller haven.

Kikært
Cicer arietinum
Nem
Mellemøsten
Etårig bælgfrugt
Miljø & Klima
Lysbehov
Fuld sol
Vandbehov
Lavt (Tørketolerant)
Luftfugtighed
Lav til moderat
Temperatur
Varmt (18-30°C)
Frosttolerance
Frostfølsom (0°C)
Overvintring
Ingen (Etårig)
Vækst & Blomstring
Højde
20-50 cm
Bredde
20-40 cm
Vækst
Moderat
Beskæring
Ikke nødvendigt
Blomstringskalender
Juni - Juli
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D
Jord & Plantning
Jordkrav
Veldrænet, sandet muld
Jord-pH
Neutral til alkalisk (6.0-8.0)
Næringsbehov
Lavt (Kvælstoffikserende)
Ideel placering
Køkkenhave / Mark
Egenskaber & Sundhed
Prydværdi
Lav
Løvværk
Små, finnede småblade
Duft
Ingen
Giftighed
Ikke-giftig (Spiselige frø)
Skadedyr
Bælgborere, bladlus
Formering
Frø

Valg af frø og forberedelse

Kvaliteten af dine frø er den absolut vigtigste faktor for at få succes med din dyrkning af kikærter. Du bør altid vælge frø, der er beregnet til såning, frem for dem man køber til madlavning i supermarkedet, da de ofte er varmebehandlede eller gamle. Frø fra en specialiseret leverandør er testet for spireevne og er fri for de mest almindelige sygdomme. Kig efter sorter, der er tilpasset kortere vækstsæsoner, hvis du bor i et køligere klima.

Inden du sår, kan det være en stor fordel at lægge frøene i blød i lunkent vand i omkring tolv timer. Dette blødgør den hårde frøskal og sender et signal til embryoet om, at det er tid til at vågne op og begynde væksten. Pas dog på ikke at lade dem ligge for længe, da de så kan begynde at rådne i vandet på grund af iltmangel. Efter udblødningen skal frøene sås med det samme, mens de stadig er fugtige og fyldte med energi.

En anden professionel teknik er at behandle frøene med en specifik bakteriekultur, kendt som rhizobium-inokulant. Disse bakterier hjælper planten med at danne de knolde på rødderne, der fikserer kvælstof direkte fra luften til jorden. Selvom mange jorde allerede indeholder disse bakterier, sikrer en direkte påføring, at processen starter hurtigt og effektivt. Det resulterer ofte i kraftigere planter og et markant højere udbytte i den sidste ende.

Det er også vigtigt at sortere dine frø og fjerne dem, der er knækkede, misfarvede eller har små huller fra skadedyr. Kun de største og mest ensartede frø har den nødvendige energi til at bryde gennem jordoverfladen og etablere sig hurtigt. Ved at være selektiv fra starten sparer du dig selv for huller i rækkerne senere på sæsonen. En god forberedelse minimerer de usikkerhedsfaktorer, som naturen altid byder på i det fri.

Såtidspunkt og sådybde

Timingen af såningen er afgørende, da kikærter er meget følsomme over for kulde i de tidlige vækststadier. Du bør aldrig så dine frø direkte på friland, før risikoen for nattefrost er helt ovre, hvilket typisk er i midten af maj. Jorden skal have en stabil temperatur på mindst ti grader for at sikre en jævn og hurtig spiring uden forrådnelse. Hvis du sår for tidligt i kold jord, vil frøene blot ligge stille og blive sårbare over for svampeangreb.

Selve sådybden har stor betydning for, hvor hurtigt og sikkert de små planter kommer op til lyset. Som tommelfingerregel skal kikærter sås i en dybde på omkring fire til seks centimeter afhængigt af jordens fugtighed. I lette, tørre jorde kan man så lidt dybere for at sikre kontakt med fugtigheden nede i jorden. I tungere jordtyper er en lidt lavere dybde bedre for at lette plantens vej gennem overfladen.

Afstanden mellem frøene og rækkerne skal give planterne plads til at udvikle deres buskede form uden at konkurrere for meget. En afstand på ti til femten centimeter mellem planterne og fyrre centimeter mellem rækkerne er ofte ideel for luftcirkulationen. Dette setup gør det også meget nemmere at luge mellem rækkerne uden at beskadige de sarte stængler. God plads sikrer, at hver enkelt plante får sin andel af sollyset gennem hele dagen.

Hvis du ønsker en tidligere start, kan du overveje at forspire dine kikærter indendørs i små potter eller bakker. Dette giver dig et forspring på to til tre uger og sikrer, at planterne er robuste, når de flyttes ud. Vær dog meget forsigtig ved udplantningen, da de har et meget følsomt rodnet, der ikke bryder sig om forstyrrelser. Brug biologisk nedbrydelige potter, der kan plantes direkte i jorden, for at minimere omplantningschokket.

Spiringsprocessen og tidlig pleje

Når frøene er lagt i jorden, begynder en kritisk fase, hvor fugtigheden skal holdes konstant, men ikke overdreven. Du vil typisk se de første spirer bryde gennem jorden efter syv til fjorten dage, afhængigt af temperaturen. I denne periode er det vigtigt at beskytte arealet mod fugle, der ofte finder de næringsrige spirer meget fristende. Et tyndt net eller en fiberdug kan være en nødvendig løsning i de første par uger.

De første blade, der kommer frem, ser ofte anderledes ud end de efterfølgende rigtige blade på planten. Det er vigtigt at lære at kende forskel på de unge kikærter og det ukrudt, der uvægerligt vil dukke op samtidig. Hold jorden omkring de små planter ren ved forsigtigt at fjerne konkurrerende vækst med fingrene. En tidlig indsats her sikrer, at de unge planter får al den næring og det lys, de har brug for.

Vandingen i spiringsfasen skal ske med en fin stråle for ikke at skylle jorden væk fra de små rødder. Jorden må aldrig tørre helt ud, men den må heller ikke blive mudret, da det kan kvæle det spæde liv. Hvis der kommer en uventet kold nat, kan det være en god idé at lægge et ekstra lag beskyttelse over spirerne. Din opmærksomhed i disse første uger er fundamentet for plantens overordnede sundhed og styrke.

Efterhånden som planterne når en højde på omkring ti centimeter, begynder de at blive mere robuste og selvhjulpne. Du kan nu begynde at reducere vandingshyppigheden en smule for at opmuntre rødderne til at søge dybere ned i jorden. Dette gør planterne mere modstandsdygtige over for tørre perioder senere på sommeren. En sund udvikling i denne fase er et tydeligt tegn på, at plantningen er lykkedes efter hensigten.

Formeringsmetoder og sortsvalg

Selvom langt de fleste vælger at formere kikærter via frø, er det interessant at forstå mekanismerne bag sortsudvikling. Ved at gemme frø fra dine egne bedste planter kan du over år udvikle en stamme, der er perfekt tilpasset din specifikke have. Vælg altid frø fra planter, der er sunde, produktive og modner tidligt i forhold til resten af flokken. Dette er den ældste form for planteforædling, og det fungerer stadig fremragende for hjemmedyrkeren.

Der findes to hovedtyper af kikærter, man skal kende til: Kabuli og Desi. Kabuli-typen er de store, lyse ærter, vi oftest ser i butikkerne, og de trives bedst i varme, tørre klimaer. Desi-typen er mindre, mørkere og ofte mere robuste over for sygdomme og koldere temperaturer. For nordiske gartnere kan Desi-sorter ofte være et mere sikkert valg, selvom de kræver lidt længere kogetid i køkkenet.

Når man vælger sorter til formering, skal man også tage højde for vækstvanen, da nogle er mere oprejste end andre. Oprejste sorter er nemmere at høste og har mindre risiko for bælgskader på grund af jordkontakt. Du kan eksperimentere med forskellige sorter i små områder for at se, hvilke der performer bedst under dine lokale forhold. Diversitet i haven er altid en god forsikring mod sygdomsudbrud eller ekstreme vejrhændelser.

Formering handler også om at forstå, at kikærter er selvbestøvende, hvilket betyder, at risikoen for krydsbestøvning mellem sorter er lav. Du kan derfor trygt dyrke et par forskellige sorter tæt på hinanden uden at ødelægge deres genetiske renhed. Dette gør det nemt at opretholde en samling af forskellige typer til forskellige formål. At mestre formeringen giver en følelse af uafhængighed og en dybere forbindelse til plantens livscyklus.