Plantning og formering af jerikoskærm

At plante en jerikoskærm er starten på et langvarigt venskab med en af havens mest forførende klatreplanter. For at opnå succes kræves der dog mere end blot at grave et hul i jorden og håbe på det bedste. Selve processen med at etablere planten i dens nye hjem er kritisk for dens fremtidige vækstkraft og blomstringsvillighed. Ligeledes giver viden om formering gartneren mulighed for at dele denne skønhed med venner eller udvide dens tilstedeværelse i egen have på en økonomisk og givende måde.

Forberedelse og korrekt planteteknik

Det ideelle tidspunkt for plantning af denne klatreplante er enten i det tidlige forår eller i det tidlige efterår. Jorden skal være varm nok til, at rødderne kan begynde at etablere sig, men luften må ikke være så varm, at planten udtørrer. Før man går i gang, bør man gennemvande potteklumpen grundigt i en spand vand, indtil der ikke længere kommer luftbobler op. Dette sikrer, at hele rodnettet er mættet med fugt fra starten af.

Plantehullet skal graves betydeligt større end selve potten, gerne dobbelt så bredt og dybt. Dette giver mulighed for at løsne den omkringliggende jord, så de nye rødder let kan trænge igennem og finde fæste. I bunden af hullet kan man med fordel blande lidt god kompost eller organisk gødning i jorden for at give planten en god madpakke med. Det er vigtigt, at jorden i bunden ikke er for kompakt, da dræn er essentielt.

Når planten placeres i hullet, skal den stå et par centimeter dybere, end den gjorde i potten. Dette beskytter de nederste dele af stænglerne og opmuntrer til dannelsen af flere rødder fra bunden. Efter placeringen fyldes hullet op med en blanding af havejord og kompost, som trykkes let til med foden. Man skal passe på ikke at træde jorden for hårdt sammen, da det kan kvæle de fine rødder.

Afslutningsvis skal der vandes rigeligt for at sikre god kontakt mellem rødder og jord samt fjerne eventuelle luftlommer. En lille vold af jord omkring plantestedet kan hjælpe med at holde på vandet under de første vandinger. Det er også nu, man skal installere det første espalier eller den støtte, som planten skal klatre op ad. Ved at give den rette start skaber man fundamentet for en robust og frodig jerikoskærm.

Formering gennem stiklinger

Hvis man ønsker at producere flere planter af sin eksisterende jerikoskærm, er stiklinger en meget effektiv metode. Den bedste tid til at tage stiklinger er om sommeren, når de nye skud er blevet halvmodne og let træagtige ved basis. Man bør vælge sunde, kraftige skud uden blomsterknopper for at give de bedste chancer for succes. Et skud på cirka 10-15 centimeter er normalt passende til dette formål.

Stiklingen skæres lige under et bladled, da det er her, koncentrationen af væksthormoner er størst. De nederste blade fjernes forsigtigt, så der kun er et par blade tilbage i toppen for at minimere fordampningen. Man kan med fordel dyppe snitfladen i rodhormonpulver, selvom det ikke er strengt nødvendigt for denne art. Derefter stikkes de små skud i en fugtig blanding af såjord og sand eller perlite.

For at skabe et gunstigt miljø for rodudviklingen kan man dække stiklingerne med en klar plastpose eller placere dem i et minidrivhus. Det er vigtigt, at jorden holdes jævnt fugtig, men ikke drivvåd, da stiklingerne ellers kan rådne. Placeringen skal være lys, men uden direkte, brændende sollys, som hurtigt kan overophede de små planter. Efter nogle uger vil man normalt kunne se tegn på vækst, hvilket indikerer, at rødderne er dannet.

Når stiklingerne har fået et godt rodnet, kan de forsigtigt pottes om i større beholdere med almindelig pottemuld. Her skal de have lov at vokse sig stærke i beskyttede omgivelser, før de endeligt plantes ud i haven. Det er en stor tilfredsstillelse at se en plante vokse frem fra en lille kvist, man selv har valgt. Denne proces kræver tålmodighed, men resultatet er identiske kopier af moderplanten.

Formering ved hjælp af aflægning

Aflægning er måske den sikreste og nemmeste måde at formere jerikoskærm på, da det sker, mens skuddet stadig sidder på moderplanten. Metoden udnytter plantens naturlige evne til at sætte rødder, når en stængel rører jorden over længere tid. Det er bedst at udføre dette om foråret eller forsommeren, når vækstenergien er på sit højeste. Man vælger en lang, fleksibel gren, der nemt kan bøjes helt ned til jordoverfladen.

På det sted, hvor grenen skal røre jorden, kan man forsigtigt ridse barken på undersiden for at stimulere roddannelsen. Dette punkt presses ned i en lille rille i jorden og fastgøres med en U-formet ståltråd eller en tung sten. Det er vigtigt, at toppen af grenen bøjes opad og bindes til en lille pind, så den vokser i den rigtige retning. Jorden omkring aflæggeren skal holdes fugtig i hele perioden.

Fordelen ved denne metode er, at den nye plante modtager vand og næring fra moderplanten, mens den danner sit eget rodsystem. Det mindsker risikoen for udtørring og død betydeligt sammenlignet med stiklinger. Man skal dog være tålmodig, da det kan tage et halvt til et helt år, før rødderne er stærke nok. Man kan mærke forsigtigt efter ved at trække lidt i skuddet for at mærke modstand fra rødderne.

Når man er sikker på, at aflæggeren har etableret sig, klippes forbindelsen til moderplanten over med en skarp saks. Den nye plante bør blive stående på sit sted i endnu et par uger for at vænne sig til at klare sig selv. Herefter kan den graves op med en god klump jord og flyttes til sit blivende voksested. Aflægning er en naturtro metode, der næsten altid giver et godt resultat for hobbygartneren.

Frøformering og dens udfordringer

Selvom det er muligt at formere jerikoskærm med frø, er det en metode, der kræver mere tid og viden end de vegetative metoder. Frøene findes inde i de dekorative bær, som planten danner efter blomstringen i sensommeren og efteråret. Man skal høste bærrene, når de er helt modne og bløde, hvilket normalt er sent på sæsonen. Det er vigtigt at huske, at bærrene er giftige og bør håndteres med forsigtighed.

Først skal frøene renses for frugtkødet, da dette indeholder spirehæmmende stoffer fra naturens side. Dette gøres nemmest ved at mase bærrene i en si under rindende vand og tørre frøene på et stykke papir. Mange arter af kaprifolier kræver en periode med kulde, før de kan spire, en proces kendt som stratificering. Man kan efterligne dette ved at lægge frøene i fugtigt sand i køleskabet i et par måneder.

Selve såningen foregår i det tidlige forår i bakker med let såjord, hvor frøene dækkes med et tyndt lag jord. Spiringsprocessen kan være meget uensartet, og det er ikke ualmindeligt, at der går flere måneder, før de første spirer kigger frem. Planterne fra frø vil ikke nødvendigvis være identiske med forældreplanten på grund af genetisk variation. Dette kan dog give spændende overraskelser i form af små variationer i blomsterfarve eller vækstform.

Når de små frøplanter har fået deres første sæt ægte blade, skal de prikles ud i individuelle potter. De er meget sårbare i den første tid og skal passes omhyggeligt med vand og lys i et kontrolleret miljø. Det tager ofte flere år, før en frøformeret plante er stor nok til at blive plantet ud og begynde at blomstre. Frøformering er derfor mest for den tålmodige gartner, der nyder selve processen og det uforudsigelige resultat.