Plantning og formering af italiensk asters i haven

Italiensk asters etablerer sig bedst, når plantning og formering sker med respekt for plantens naturlige krav til lys, luft og veldrænet jord. Den er en staude, der kan leve længe samme sted, men resultatet afhænger meget af den første jordforberedelse. En velplantet plante udvikler stærke rødder, en tæt vækst og en mere sikker blomstring i sensommeren. Formering kan både ske ved deling, stiklinger og frø, men deling er oftest den mest pålidelige metode i havebrug.

Valg af plantested

Plantestedet bør være solrigt, varmt og åbent. Italiensk asters har brug for meget lys for at danne en kompakt tue og rigeligt med blomsterknopper. I halvskygge kan planten godt vokse, men den bliver ofte mere løs og mindre blomsterrig. Derfor bør den placeres, hvor den ikke overskygges af buske eller høje stauder.

Jorden skal være veldrænet og gerne moderat næringsrig. Hvis jorden er tung og våd, bør den forbedres før plantning. Grov kompost, grus og grundig løsning kan gøre jorden mere porøs. Det hjælper rødderne med at brede sig og mindsker risikoen for vinterskader.

Planten bør ikke sættes i lavninger, hvor vand samler sig efter regn. Fugt omkring rodhalsen er en af de mest almindelige årsager til svag etablering. Et let hævet bed eller en skrånende placering er ofte en fordel. Det gælder især i haver med lerjord og fugtige vintre.

Afstanden til naboplanter bør planlægges fra begyndelsen. Italiensk asters har brug for luft omkring bladene, men den må gerne stå sammen med andre stauder. En afstand på omkring tredive til fyrre centimeter passer ofte til almindelige sorter. Kraftige planter kan kræve lidt mere plads for at udvikle sig harmonisk.

Selve plantningen

Plantning kan med fordel udføres om foråret eller tidligt på efteråret. Forårsplantning giver planten en hel vækstsæson til at etablere rødder. Efterårsplantning kan også være vellykket, hvis jorden stadig er lun og ikke vandmættet. Man bør undgå plantning lige før hård frost.

Før plantning løsnes jorden i god dybde. Rodklumpen bør gennemvandes, hvis den er tør fra potten. Plantehullet skal være bredere end klumpen, så rødderne nemt kan vokse ud i den omgivende jord. Planten sættes i samme dybde, som den stod i potten.

Efter plantning trykkes jorden let til omkring rødderne. Den skal have kontakt med rodklumpen, men den må ikke pakkes hårdt. En grundig vanding hjælper jorden med at sætte sig og fjerner luftlommer. Derefter bør fugten holdes jævn i de første uger.

Et tyndt lag kompost omkring planten kan støtte etableringen. Laget bør ikke ligge direkte op ad stænglerne. Det beskytter jordoverfladen og giver en langsom næringstilførsel. Samtidig holder det ukrudt nede, mens planten får fat.

Formering ved deling

Deling er den sikreste og hurtigste måde at formere italiensk asters på. Metoden giver nye planter, der er identiske med moderplanten. Det er især nyttigt, hvis man har en sund og rigtblomstrende plante, man ønsker flere af. Deling fungerer bedst om foråret, når de nye skud lige begynder at vise sig.

Tuen graves op med så stor en rodklump som muligt. Jorden rystes forsigtigt af, så man kan se de stærkeste dele. Gamle, træede eller svage midterpartier fjernes. De ydre dele med friske skud og gode rødder plantes igen.

Hver ny del bør have både rødder og flere sunde vækstpunkter. Små dele kan etablere sig, men de bruger længere tid på at blive blomstringsdygtige. Større dele giver hurtigere effekt i bedet. Man skal dog undgå at lave delene så store, at de ikke forynges ordentligt.

Efter deling er vanding vigtigt, indtil planterne vokser aktivt. De bør ikke tørre ud i de første uger. Samtidig skal jorden stadig være veldrænet, så de beskadigede rødder ikke rådner. Når ny vækst viser sig, er planten som regel godt på vej.

Stiklinger og frøformering

Stiklinger kan bruges, hvis man ønsker flere planter uden at grave hele tuen op. De tages typisk af unge, ikke-blomstrende skud i foråret eller den tidlige sommer. Skuddene bør være friske, faste og uden sygdomstegn. De nederste blade fjernes, før stiklingen sættes i en let og fugtig formeringsjord.

Jorden til stiklinger skal være porøs og veldrænet. En blanding med sand eller perlite kan give gode forhold. Stiklingerne stilles lyst, men ikke i brændende sol. Jævn fugt og høj luftfugtighed hjælper dem med at danne rødder.

Frøformering er mulig, men resultatet kan variere. Planter fra frø bliver ikke altid helt ens i højde, farve og vækstform. Det kan være spændende i naturprægede beplantninger, men mindre egnet, hvis man ønsker ensartede sorter. Frø bør sås tyndt i en fin, veldrænet såjord.

Unge planter skal hærdes gradvist, før de plantes ud. De bør vænne sig til sol, vind og temperaturudsving over flere dage. For hurtig udplantning kan give vækststop eller svidte blade. Når de er robuste nok, kan de plantes på deres blivende plads med samme omhu som købte planter.