Plantning og formering af harlekinblomst

Harlekinblomst etableres fra små knolde, som plantes, når jorden er blevet lun, og risikoen for hård frost er ovre. En vellykket etablering afhænger især af korrekt plantedybde, god dræning og en varm, solrig placering. Planten kan formeres ved at dele de små sideknolde, der dannes omkring moderknolden, eller mere langsomt ved hjælp af frø. Med en omhyggelig start udvikler knoldene hurtigt blade og kan danne et tæt, farverigt blomsterparti allerede i den første sæson.

Forberedelse af knolde og voksested

Kontroller knoldene grundigt før plantning, og sorter bløde, mugne eller tydeligt indtørrede eksemplarer fra. En sund knold skal føles fast og have en tør, hel overflade uden våde pletter. Små mærker er ikke nødvendigvis et problem, hvis vævet nedenunder stadig er fast. Knolde med begyndende råd bør ikke plantes sammen med raske knolde.

Jorden bør løsnes i god dybde, selv om knoldene ikke skal ligge særlig langt nede. Kompakt jord under plantestedet kan forhindre overskydende vand i at sive væk. Bland moden kompost i det øverste jordlag, men undgå store mængder frisk husdyrgødning. Frisk, stærk gødning kan skade nye rødder og skabe en ubalanceret, bladrig vækst.

Vælg et sted med fuld sol og gerne læ fra kolde vinde. Jorden bør være blevet mærkbart opvarmet, før knoldene sættes ud. Plantning i meget kold og våd jord forsinker spiringen og øger risikoen for råd. I kølige områder kan en forspiring i potter give planterne et nyttigt forspring.

Ved forspiring plantes knoldene i mindre potter med veldrænet pottemuld. Potterne stilles lyst ved en moderat temperatur og vandes meget forsigtigt, indtil skuddene viser sig. Når planterne har udviklet aktive rødder, må jorden ikke tørre helt ud. Udplantningen bør ske gradvist, så løvet vænner sig til direkte sol, vind og lavere nattemperaturer.

Korrekt plantedybde og afstand

Knoldene plantes normalt med den spidse eller mest tydeligt voksende side opad. Det er ikke altid let at se retningen, men knolden kan også lægges let på siden, hvis du er i tvivl. Skuddet vil som regel finde op mod jordoverfladen uden problemer. Undgå at presse knolden hårdt ned i jorden, da det kan beskadige den.

En plantedybde på omtrent fem til otte centimeter passer ofte godt i almindelig, let jord. I tungere jord kan knoldene placeres lidt mere overfladisk for at mindske risikoen for vandmætning. I meget let og hurtigtørrende jord kan de sættes en anelse dybere. Jorden over knoldene skal være løs nok til, at de nye skud kan bryde let igennem.

Afstanden mellem knoldene kan tilpasses det ønskede udtryk. En afstand på omkring fem til ti centimeter giver et tæt og dekorativt felt uden at skabe alt for stærk konkurrence. I krukker kan de placeres lidt tættere, hvis vand og næring overvåges nøje. Meget tæt plantning kan dog gøre bladene mere udsatte for fugtrelaterede sygdomme.

Efter plantning trykkes jorden let til, så der er god kontakt mellem knolden og den omgivende jord. Jorden bør ikke stampes hårdt, fordi rødderne har brug for luft. Vand forsigtigt, så jordpartiklerne falder på plads omkring knolden. Derefter bør ny vanding vente, indtil jordoverfladen er begyndt at tørre.

Formering ved deling af sideknolde

Harlekinblomst danner ofte mindre sideknolde omkring den oprindelige moderknold. Disse kan adskilles, når planterne tages op efter vækstsæsonen. Vent helst, til løvet er helt visnet, så knoldene har haft tid til at modne. Grav dem op forsigtigt med en greb eller en håndskovl, så de små sideknolde ikke skæres over.

Lad jordklumpen tørre let, før den løse jord børstes af. Små sideknolde, der slipper naturligt, kan adskilles med fingrene. Hvis forbindelsen stadig er frisk og fast, er det bedre at vente end at rive vævet i stykker. Beskadigede flader kan blive indgangsport for svampe under opbevaringen.

De mindste sideknolde blomstrer ikke nødvendigvis i den første sæson efter delingen. De bruger ofte et eller flere år på at opbygge tilstrækkelige reserver. Plant dem i et separat formeringsbed eller i mærkede potter, hvor de kan passes uden konkurrence fra større planter. En jævn, moderat næringstilførsel hjælper dem med at vokse uden at fremkalde blød vækst.

Opbevar delte knolde tørt, luftigt og frostfrit gennem vinteren. De kan lægges i papirposer, net eller kasser med tørt træspån eller vermiculit. Plastposer uden ventilation bør undgås, fordi kondens hurtigt kan føre til råd. Kontroller knoldene nogle gange i løbet af vinteren, og fjern straks eksemplarer, der bliver bløde eller mugne.

Formering fra frø

Frøformering er langsommere end deling, men metoden kan give mange nye planter. Frøene sås bedst i en let, steril og veldrænet såjord. Fordel dem med lidt afstand, og dæk dem kun med et tyndt lag jord eller fint grus. En jævn temperatur og forsigtig fugtighed er vigtigere end kraftig gødning i spiringsfasen.

Såbakken bør stå lyst, men de første spirer skal beskyttes mod skarp middagssol. Jorden holdes fugtig med en fin forstøver eller ved vanding nedefra. Kraftige vandstråler kan flytte frøene og lægge de unge spirer ned. Et låg kan bevare fugten, men det skal åbnes regelmæssigt for at sikre ventilation.

Når planterne har udviklet flere blade, kan de prikles over i individuelle små potter. Løft dem forsigtigt ved bladene og undgå at klemme den fine stængel. Brug en porøs jordblanding, som ikke forbliver våd efter vanding. De unge planter skal have godt lys for at udvikle korte, stabile blade.

Frøformerede planter kræver tålmodighed, fordi deres knolde først skal opnå en vis størrelse. Blomstring kan derfor lade vente på sig i flere sæsoner. Afkommet kan også variere i farve og tegning, især hvis frøene stammer fra forskellige sorter. Netop denne variation gør frøformering interessant, når du ønsker nye og uforudsigelige farvekombinationer.