Plantning og formering af citronduftende pelargonie

En citronduftende pelargonie etablerer sig hurtigt, når den plantes i et luftigt vækstmedie og får stabile forhold omkring rødderne. Formering med stiklinger er den mest pålidelige metode, fordi de nye planter bevarer moderplantens duft, vækstform og øvrige egenskaber. Arbejdet kræver ikke avanceret udstyr, men renlighed, korrekt fugtighed og passende temperatur er afgørende. Med en omhyggelig start kan en lille stikling udvikle sig til en tæt og produktiv plante i løbet af en enkelt vækstsæson.

Valg af tidspunkt og plantemateriale

Foråret er normalt det bedste tidspunkt til både ompotning og formering. Den stigende dagslængde stimulerer rodvækst og dannelse af nye skud. Planterne kommer derfor hurtigere i gang end stiklinger, der tages i den mørke vinterperiode. Sensommeren kan også bruges, hvis de unge planter kan overvintres lyst og frostfrit.

En moderplante skal være sund, aktivt voksende og fri for synlige skadedyr. Undgå skud med gullige blade, mørke pletter eller bløde stængelpartier. Et kraftigt, men ikke alt for blødt topskud giver som regel den bedste stikling. Vævet skal være modent nok til ikke at rådne, men ungt nok til at danne rødder hurtigt.

Potter og redskaber bør rengøres før brug. Gamle jordrester kan indeholde svampesporer, insektæg eller sygdomsfremkaldende mikroorganismer. En ren, skarp kniv giver et glat snit, som heler hurtigere end et flosset sår. God hygiejne er især vigtig, mens stiklingen endnu ikke har et fungerende rodsystem.

Vækstmediet til formering skal være finere og mere næringsfattigt end jorden til en etableret plante. En blanding af så- og priklejord med perlite eller groft sand fungerer normalt godt. For kraftig gødning kan skade de nye rodspidser og øge risikoen for råd. Det vigtigste i begyndelsen er luft, moderat fugtighed og stabil varme.

Plantning og ompotning i den rette dybde

Ved ompotning løsnes planten forsigtigt fra den gamle potte uden at rive unødigt i rødderne. Mørke, bløde eller ildelugtende roddele bør skæres væk med en ren saks. Sunde rødder er normalt lyse, faste og fint forgrenede. Hvis rodklumpen er meget tæt, kan de yderste rødder løsnes forsigtigt med fingrene.

Den nye potte bør kun være nogle få centimeter bredere end den gamle. For meget ubrugt jord omkring rodklumpen holder længe på fugten og kan øge risikoen for rodråd. Planten anbringes i samme dybde, som den tidligere voksede i. Stængelbasis må ikke begraves dybt i våd jord.

Fyld jord omkring rodklumpen, og tryk den kun let til. Hård sammenpresning reducerer luftmængden i jorden og gør det vanskeligere for nye rødder at trænge frem. Efter plantningen vandes jorden jævnt, så den slutter tæt omkring rødderne. Eventuelt overskydende vand skal kunne løbe frit ud gennem bunden.

En nyompottet plante bør stå lyst, men kan beskyttes mod den stærkeste sol de første dage. Beskadigede rødder optager midlertidigt mindre vand, og kraftig sol kan derfor belaste bladene. Der bør ikke gives koncentreret gødning umiddelbart efter ompotningen. Frisk pottejord indeholder som regel næring nok til den første etableringsperiode.

Formering med topstiklinger

En passende topstikling er typisk otte til tolv centimeter lang og har flere tydelige bladfæster. Snittet lægges lige under et bladfæste, hvor vævet har gode muligheder for at danne rødder. De nederste blade fjernes, så ingen blade kommer ned i jorden. To til fire blade i toppen er normalt tilstrækkelige til fotosyntesen.

Store blade kan eventuelt reduceres en smule, hvis fordampningen er meget høj. Det bør dog gøres forsigtigt, fordi bladene leverer energi til roddannelsen. Blomsterknopper og blomster fjernes altid fra stiklingen. Ellers bruger den værdifulde reserver på blomstring i stedet for at danne rødder.

Stiklingen kan få lov til at ligge kortvarigt, så snitfladen tørrer let. Derefter placeres den i et forberedt hul i det fugtige vækstmedie, så snittet ikke beskadiges. Jorden trykkes forsigtigt omkring stænglen, så stiklingen står stabilt. Plant ikke dybere end nødvendigt, da et langt begravet stængelstykke lettere kan rådne.

Potten stilles lyst uden hård middagssol og ved en jævn, lun temperatur. Jorden holdes let fugtig, men må ikke være gennemblødt. En helt lukket plastpose kan skabe for høj luftfugtighed og fremme råd, så ventilation er vigtig. Ny vækst og en tydelig modstand ved et forsigtigt træk viser, at rødderne er begyndt at udvikle sig.

Pasning af unge planter efter roddannelse

Når stiklingen har dannet et stabilt rodsystem, kan den flyttes til en lidt mere næringsrig pottejord. Overgangen bør ske forsigtigt, så de skrøbelige nye rødder ikke rives over. Den unge plante anbringes i en lille potte med godt drænhul. En alt for stor potte gør fugtstyringen vanskeligere.

Efter ompotningen holdes jorden jævnt let fugtig i den første uge. Derefter kan det øverste jordlag få lov til at tørre mere mellem vandingerne. Denne gradvise ændring fremmer et dybere og stærkere rodsystem. Konstant våd jord giver derimod bløde rødder med lav modstandskraft.

Toppen kan knibes, når planten har etableret flere nye blade. Indgrebet fjerner den dominerende vækstspids og stimulerer sideskud fra bladfæsterne. En tidlig knibning giver en tættere plante med flere aromatiske blade. Hvis målet er en høj opstammet plante, bør beskæringen derimod tilpasses denne form.

De første gødninger gives i svag koncentration, når væksten er tydelig. En ung plante kan ikke udnytte samme næringsmængde som en stor, fuldt etableret pelargonie. For stærk gødning kan give saltskader på de nye rødder. En rolig og jævn opbygning skaber den mest robuste plante.