Plantning og formering af aurikler i have og potte

En vellykket plantning begynder med et køligt, veldrænet voksested, hvor auriklens rødder får både fugt og ilt. Planten bør ikke sættes i en lavning, hvor regnvand samler sig omkring rosetten. I potter er drænhuller og en porøs jordblanding afgørende for at forebygge rodskader. Korrekt plantedybde er lige så vigtig, fordi vækstpunktet altid skal være synligt over jordoverfladen.

Det bedste plantetidspunkt er tidligt forår eller tidligt efterår. På disse tidspunkter er jorden normalt kølig, og fordampningen er lavere end om sommeren. Planten får derfor mulighed for at danne nye rødder uden samtidig at skulle modstå intens varme. Plantning under hedebølge bør undgås, medmindre planten kan holdes køligt og skyggefuldt.

Aurikler kan etableres både i stenbede, forhøjede bede, alpine bede og beholdere. Et forhøjet voksested er ofte en fordel, fordi overskydende vand hurtigere kan løbe væk. I almindelige staudebede bør jorden forbedres med mineralsk materiale, hvis den er tung eller kompakt. Placeringen skal desuden være let tilgængelig, så plantens basis kan kontrolleres regelmæssigt.

Potter gør det muligt at dyrke sarte og dekorative sorter under mere kontrollerede forhold. Beholderen bør kun være lidt større end rodklumpen, da en meget stor jordmængde tørrer langsomt. Terrakotta giver god luftudveksling, men kræver hyppigere fugtkontrol end plast. Uanset materiale skal potten kunne dræne frit efter hver vanding.

Forberedelse af jord og plantested

Jorden graves eller løsnes grundigt, før planten sættes. Sten, hårde klumper og flerårigt ukrudt bør fjernes, så rødderne kan udvikle sig uhindret. I tung jord kan et lag groft grus under rodzonen forbedre afledningen af vand. Det er dog endnu vigtigere at forbedre hele jordstrukturen end blot at lave et smalt drænlag.

En god planteblanding kan bestå af løs havejord, grus, groft sand og en begrænset mængde moden kompost. Materialerne skal blandes jævnt, så der ikke opstår tætte lommer med organisk jord. Jordblandingen bør være fugtig, men ikke våd, når planten sættes. Meget tør jord kan trække fugt ud af den nye rodklump umiddelbart efter plantningen.

Plantestedet bør placeres, så regnvand ikke løber direkte ned i bladrosetten fra et tag eller en højere flade. Samtidig må planten ikke stå under en tæt busk, hvor luften er stillestående. Let skygge fra løvfældende planter kan være nyttig, fordi auriklen får forårssol og senere sommerbeskyttelse. Konkurrence fra kraftige trærødder bør dog undgås.

Før plantningen undersøges rødderne for mørke, bløde eller udtørrede dele. Beskadigede rødder klippes tilbage med et rent og skarpt redskab. En meget kompakt rodklump kan løsnes forsigtigt langs siderne, så nye rødder lettere vokser ud i den omgivende jord. Hård behandling bør undgås, da auriklens fine rødder let knækker.

Korrekt planteteknik

Plantehullet skal være bredt nok til, at rødderne kan fordeles uden at blive bøjet opad. Dybden tilpasses, så bladrosettens basis kommer til at ligge lige over jordniveau. Hvis planten sættes for dybt, kan fugt samle sig omkring vækstpunktet og fremkalde råd. En for højt placeret plante kan derimod tørre ud og stå ustabilt.

Jorden fyldes forsigtigt ind omkring rødderne og trykkes let til. Kraftig sammenpresning reducerer luftindholdet og kan skade de fineste rødder. Planten vandes efter plantningen, så jord og rødder får god kontakt. Overskydende vand skal kunne forsvinde hurtigt uden at efterlade en vandmættet zone.

Afstanden mellem planterne bør være stor nok til, at bladene kan tørre efter regn. Små sorter kan placeres relativt tæt, mens kraftigt voksende sorter kræver mere plads. Der bør også være plads til de siderosetter, som planten danner med tiden. For tætte grupper bliver vanskeligere at inspicere og mere udsatte for skadedyr og svampe.

Et tyndt lag fint grus omkring planten beskytter de nederste blade mod fugtig jord. Gruset stabiliserer desuden jordoverfladen og mindsker opsprøjt ved vanding. Det må ikke skubbes ind mellem bladene eller dække rosettens centrum. Efter nogle uger kontrolleres plantedybden igen, fordi løs jord kan sætte sig.

Deling og formering med siderosetter

Deling er den sikreste metode til at bevare en bestemt sorts egenskaber. Metoden udføres bedst efter blomstringen eller i det tidlige efterår, når temperaturerne er moderate. Moderplanten tages forsigtigt op, og jorden løsnes omkring rødderne. Hver ny del bør have en sund roset og mindst nogle egne rødder.

Siderosetter kan ofte vrides forsigtigt fri med fingrene, men tætte forbindelser bør skæres med en steril kniv. Et rent snit heler hurtigere og mindsker risikoen for infektion. Meget små skud uden rødder kan forsøges rodfæstet, men etableringen er mere usikker. De stærkeste dele er dem, der allerede har en tydelig rodkrans.

Snitflader kan få lov til at tørre kortvarigt på et skyggefuldt og luftigt sted. Derefter plantes rosetterne i små potter med meget porøs jord. De vandes sparsomt, indtil ny vækst viser, at rødderne fungerer. Konstant fugtighed omkring en frisk snitflade kan føre til råd, før planten når at etablere sig.

Nydelte planter placeres lyst, men uden hård sol. En jævn, kølig temperatur reducerer fordampningen og fremmer rodudviklingen. Gødning bør først gives, når planten har dannet nye blade eller tydeligt sidder fast i jorden. Efter etableringen kan den gradvist behandles som en voksen aurikel.

Frøformering og pleje af småplanter

Frøformering giver genetisk variation og kan resultere i blomster med nye farvekombinationer. Afkommet bliver ikke nødvendigvis identisk med moderplanten, især når flere sorter blomstrer tæt på hinanden. Metoden er derfor velegnet til avl og eksperimenterende dyrkning. Den er mindre egnet, når en bestemt navngiven sort skal bevares uændret.

Frøene sås på overfladen af en fin, veldrænet såjord. De dækkes kun meget let med sand eller fint grus, fordi et tykt jordlag kan hæmme spiringen. Såbakken fugtes nedefra eller med en meget fin forstøvning. Jorden skal holdes jævnt fugtig, men den må aldrig være gennemblødt.

En kølig periode kan forbedre spiringen hos frø, der ikke reagerer efter såning. Bakken kan derfor stå beskyttet udendørs gennem en del af vinteren. Naturlige temperatursvingninger hjælper med at bryde frøenes hvile. Bakken skal sikres mod kraftig regn, fugle og udtørrende vind.

Småplanterne prikles, når de kan håndteres uden at beskadige vækstpunktet. De flyttes til individuelle små potter med porøs jord og sættes lyst, men beskyttet. Vanding udføres forsigtigt, fordi de spæde rødder hurtigt skades af både tørke og iltmangel. Blomstring kan først forventes, når planterne har opbygget tilstrækkelig størrelse og styrke.