At mestre kunsten at plante og formere afrikanske violer kræver både teknisk præcision og en god portion tålmodighed. Ved at forstå de biologiske processer bag rodudvikling kan man nemt udvide sin samling uden store omkostninger. Processen starter altid med at vælge det rette udgangspunkt i form af sunde moderplanter og de korrekte materialer. Når man først har lært de grundlæggende teknikker, åbner der sig en verden af muligheder for enhver entusiast.
Succesfuld plantning afhænger i høj grad af den tekstur, man skaber i vækstmediet før selve arbejdet begynder. Jorden skal være let fugtig, så den klæber naturligt til rødderne uden at blive til en tung masse. Man bør undgå at trykke jorden for hårdt ned omkring planten, da det kan ødelægge de fine luftlommer. En løs og luftig struktur er nøglen til, at de små planter hurtigt kan etablere sig.
Formering via bladstiklinger er den mest populære metode, fordi den er utrolig effektiv og giver mange nye planter. Ved at tage et enkelt sundt blad kan man producere en hel gruppe af små nye skud i løbet af få måneder. Det er vigtigt at bruge værktøj, der er blevet desinficeret for at undgå overførsel af bakterier eller svampesporer. Hver lille detalje i forberedelsen tæller, når man ønsker et professionelt resultat i sin vindueskarm.
Når de små nye planter begynder at skyde frem fra bladet, er det et tegn på, at processen er lykkedes. Disse små “babyer” skal have lov til at vokse sig stærke, før de bliver skilt ad og plantet hver for sig. Overgangen fra at være en del af moderbladet til at være en selvstændig plante er en kritisk fase. Med den rette pleje og opmærksomhed vil de hurtigt udvikle sig til blomstrende eksemplarer.
Forberedelse af planteprocessen
Inden man går i gang med at plante, er det essentielt at have alle nødvendige remedier klar på arbejdsbordet. Man får brug for rene potter, den rette jordblanding og eventuelt små mærkater til at holde styr på sorterne. Ved at organisere sit arbejde undgår man at stresse planterne ved at lade deres rødder være blottet for længe. En effektiv arbejdsproces minimerer risikoen for, at de sarte væv udtørrer eller bliver beskadiget undervejs.
Flere artikler om dette emne
Valget af potte skal afspejle plantens nuværende størrelse frem for dens fremtidige potentiale i væksten. For unge planter er små kopper eller plastbakker ofte bedre end store potter, da vandingen er lettere at styre. Der skal altid være rigeligt med huller i bunden for at sikre, at vandet kan løbe frit igennem. Man kan eventuelt lægge et lille stykke net i bunden for at holde jorden på plads.
Jorden bør fugtes let på forhånd med lunkent vand, så den har en behagelig konsistens at arbejde med. Hvis man bruger tør tørveholdig jord, kan det være svært at få den fugtig bagefter, hvis den først er kommet i potten. Man kan teste fugtigheden ved at knibe en håndfuld jord; den skal holde sammen, men ikke dryppe med vand. Denne forberedelse sikrer, at planten får kontakt med fugt med det samme efter plantningen.
Det er også vigtigt at skabe et rent arbejdsmiljø for at forhindre spredning af jordbårne sygdomme i samlingen. Man bør altid vaske hænder og værktøj grundigt, før man skifter fra én plante til den næste under arbejdet. Gamle potter skal skures og eventuelt dyppes i en svag kloropløsning for at fjerne gamle bakterier eller æg fra skadedyr. Et sterilt udgangspunkt er fundamentet for en sund vækst i hele plantens levetid.
Teknikker til bladformering
Når man vælger et blad til formering, bør man gå efter et ungt, men fuldt udvokset blad fra midten af rosetten. Blade, der sidder helt i bunden, er ofte for gamle og mangler den nødvendige energi til at producere nye skud. Bladstilkens længde bør skæres til omkring to til tre centimeter med et rent og skråt snit. Dette skrå snit øger overfladearealet, hvor de nye rødder og skud kan dannes i fremtiden.
Nogle foretrækker at lade bladstiklingen hvile i luften i et par minutter, så snitfladen kan nå at tørre en smule. Dette kan mindske risikoen for råd, når bladet efterfølgende sættes i det fugtige vækstmedium eller i vand. Hvis man vælger at bruge vand til at danne rødder, skal man sikre, at kun bunden af stilken er dækket. Vandet bør skiftes regelmæssigt for at holde det iltrigt og frit for alger eller bakterievækst.
Ved plantning direkte i jord skal bladet placeres i en vinkel på cirka femogfyrre grader i forhold til overfladen. Dette gør det lettere for de nye små skud at bryde igennem jorden uden at blive blokeret af selve bladet. Man kan støtte bladet med en lille pind eller en plastikstøtte, så det ikke vælter under den første vanding. Det er vigtigt, at jorden trykkes let til omkring stilken for at sikre god kontakt.
For at øge chancen for succes kan man placere de plantede blade i et lille minidrivhus eller under en plastikpose. Dette holder luftfugtigheden høj, hvilket reducerer fordampningen fra bladet, mens det stadig mangler rødder til vandoptagelse. Man skal dog huske at lufte ud dagligt for at undgå mugdannelse på grund af den stillestående, fugtige luft. Efter fire til otte uger vil man normalt kunne se de første små grønne tegn på liv.
Omplantning af etablerede planter
En afrikansk viol har brug for omplantning, når rødderne begynder at fylde hele potten, eller når jorden er brugt op. Man kan mærke dette ved, at jorden tørrer meget hurtigere ud end tidligere, eller hvis væksten går helt i stå. Det er bedst at foretage omplantningen, når planten ikke er i sin mest intensive blomstringsfase, hvis det er muligt. Dog kan en sund plante tåle flytningen på de fleste tidspunkter af året under gode forhold.
Når planten tages ud af sin gamle potte, skal man forsigtigt løsne jorden omkring rodklumpen med fingrene. Det er en god lejlighed til at fjerne gamle, døde rødder, der ser brune eller bløde ud i strukturen. Sunde rødder er typisk hvide eller lyserøde og føles faste, når man rører forsigtigt ved dem under arbejdet. Ved at fjerne de dårlige dele giver man plads til, at nye rødder kan vokse ud i den friske jord.
Placer planten i den nye potte, så bladstilkene sidder lige over jordoverfladen uden at blive begravet eller hænge i luften. Hvis man planter for dybt, risikerer man, at midten af planten rådner på grund af fugt omkring vækstpunktet. Hvis man planter for højt, bliver planten ustabil og kan let vælte eller tørre ud ved rodhalsen. En korrekt dybde er afgørende for plantens stabilitet og sundhed på den lange bane.
Efter omplantningen bør man vande planten forsigtigt for at hjælpe jorden med at sætte sig omkring de nye rødder. Man skal dog undgå at give for meget vand med det samme, da de små rodhår har brug for tid til at hele. Hold planten væk fra direkte sollys i de første par dage efter flytningen for at mindske fordampningen. Snart vil man se, at planten skyder med fornyet energi i sine nye og forbedrede omgivelser.
Pleje af de unge stiklinger
Når de små skud ved foden af moderbladet er blevet omkring to centimeter høje, er de klar til at blive skilt ad. Man skal forsigtigt trække dem fra hinanden og sikre, at hver lille plante får en del af rodsystemet med sig. Det kan være en pilleopgave, der kræver en rolig hånd og måske en lille pincet til hjælp undervejs. Hver enkelt plante placeres herefter i sin egen lille potte med en meget let og fin jordblanding.
Unge planter er mere følsomme over for udtørring end de voksne eksemplarer, da deres rodsystem stadig er meget begrænset. Det er derfor nødvendigt at holde jorden jævnt fugtig hele tiden uden at overvande de små krukker. Man kan med fordel beholde dem i et mere beskyttet miljø med stabil varme og højere luftfugtighed i starten. Dette hjælper dem med at overvinde chokket ved at blive skilt fra moderplanten og søskendeskuddene.
Gødning bør anvendes meget varsomt til de unge planter, og man bør starte med en meget svag opløsning. Deres rødder er lette at brænde med for stærke kemikalier, så det er bedre at give for lidt end for meget. En svag gødningsvand hver anden gang man vander, kan give dem de nødvendige byggesten til at vokse hurtigt. Efterhånden som de bliver større, kan man gradvist øge koncentrationen til det normale niveau for voksne planter.
Det er spændende at følge de unge planters udvikling, da de ofte blomstrer for første gang efter seks til ni måneder. Man bør fjerne de allerførste blomsterknopper for at lade planten bruge kræfterne på at bygge en stærk bladstruktur først. Dette resulterer i en meget kraftigere og mere holdbar plante, når den endelig får lov til at blomstre for alvor. Ved at have tålmodighed i starten bygger man et solidt fundament for mange års blomsterglæde.
