Overvintring af jerikoskærm

At sikre en jerikoskærm gennem den danske vinter kræver forberedelse og viden om plantens hårdførhed. Selvom denne art generelt tåler det nordiske klima godt, kan ekstreme vejrforhold eller dårlige placeringer udgøre en risiko for plantens overlevelse. Vinteren er en hvileperiode, hvor planten trækker sin energi tilbage til rødderne og de forveddede dele for at samle kræfter til foråret. Ved at hjælpe den lidt på vej kan man sikre, at den vågner frisk og klar til en ny sæson, når varmen vender tilbage.

Forberedelse af planten til kulden

Forberedelsen til vinteren starter faktisk allerede i slutningen af sommeren ved at ændre på gødningsrutinerne. Man skal stoppe med at give kvælstofholdig gødning fra august måned, da det ellers stimulerer planten til at sætte nye, bløde skud. Disse unge skud indeholder meget vand og har ikke nået at danne en beskyttende bark, hvilket gør dem ekstremt sårbare over for frost. Ved at lade væksten stoppe naturligt, får planten tid til at “afhærde” sine eksisterende grene.

I løbet af efteråret bør man også reducere vandingen gradvist, i takt med at temperaturen falder og plantens fordampning mindskes. Jorden skal dog ikke være knastør, når frosten sætter ind, da fugtig jord faktisk holder bedre på varmen end tør jord. En velfungerende vandbalance i cellerne hjælper planten med at modstå de fysiske belastninger, som frostvejr medfører. Det handler om at finde den gyldne middelvej mellem for vådt og for tørt inden vinterhvilen.

En let oprydning omkring planten før den første sne er også en god idé som en del af overvintringen. Fjern visne blade og rester fra sommerblomstringen, der ligger tæt op ad stænglerne, da de kan holde på for meget fugt og fremme råd. Man skal dog ikke foretage en kraftig beskæring på dette tidspunkt, da de visne grene faktisk kan give en vis naturlig beskyttelse til de indre dele. Gem de store beskæringsopgaver til foråret, hvor man bedre kan se, hvad der har overlevet kulden.

Endelig kan man tjekke plantens ophæng og støtte en sidste gang, før vinterstormene sætter ind. Kraftig vind kombineret med frost kan være hård ved klatreplanter, hvis de ikke sidder ordentligt fast og får lov at blafre for meget. Ved at sikre, at rankerne er bundet forsvarligt til deres espalier, minimerer man risikoen for fysiske skader og knækkede grene. En stabil plante er en tryg plante gennem de mørke og blæsende måneder.

Beskyttelse af rodsystemet og bunden

Rødderne er jerikoskærmens vigtigste organer, og det er dem, der skal overleve for enhver pris. Selvom planten er hårdfør, kan rødderne tage skade, hvis jorden fryser meget dybt ned i længere perioder. En effektiv måde at beskytte bunden på er ved at lægge et tykt lag isolerende materiale omkring plantens base. Dette lag fungerer som en dyne, der udjævner temperaturudsvingene i jorden og forhindrer den værste bundfrost.

Man kan bruge mange forskellige materialer til denne form for vinterdækning, afhængigt af hvad man har ved hånden. Velomsat kompost, barkflis, tørre blade eller endda grannåle er alle glimrende valg, der samtidig forbedrer jorden på sigt. Laget bør være mindst 10-15 centimeter tykt og dække et område på en halv meter ud fra plantens midte. Det er vigtigt ikke at lægge materialet helt op mod de levende stængler for at undgå fugtskader på barken.

For planter, der står i krukker eller beholdere, er udfordringen med frost endnu større, da kulden kan trænge ind fra alle sider. Her bør man overveje at pakke selve krukken ind i isolerende materiale som bobleplast, jute eller gamle tæpper. Man kan også flytte krukken til et mere beskyttet sted, for eksempel helt op mod en husmur eller ind i et uopvarmet drivhus. Det vigtigste er at undgå, at rodklumpen gennemfryser helt og udtørrer i længere tid.

Hvis vi får en vinter med meget lidt sne, er rødderne mere udsatte, da sne i sig selv er en fantastisk isolator. I sådanne tilfælde er gartnerens indsats med dækmateriale ekstra vigtig for plantens trivsel og overlevelse. Når foråret kommer, og risikoen for hård frost er ovre, fjernes dækket gradvist, så jorden kan blive varmet op af solen. Beskyttelse af rødderne er den bedste forsikring, man kan give sin jerikoskærm mod vinterens kulde.

Håndtering af stedsegrønt og løvfældende løv

Nogle varianter af kaprifolier holder på deres blade længere end andre, hvilket kan påvirke, hvordan de oplever vinteren. Hvis din jerikoskærm stadig har løv, når frosten rammer, er den mere udsat for såkaldt “vinterudtørring”. Dette sker, når solen og vinden udtørrer bladene, mens rødderne ikke kan optage vand fra den frosne jord. I værste fald kan planten tørre ud og dø, selvom der egentlig ikke er tale om frostskader.

Hvis man har en plante på en meget solrig og vindudsat placering, kan det være nødvendigt at give den lidt skygge i de kolde måneder. Man kan bruge skyggenet eller grangrene, som man binder fast til espalieret for at bryde vindens magt og dæmpe den skarpe vintersol. Dette gælder især i det sene vinterhalvår, hvor solen begynder at få magt, men jorden stadig er frossen. Ved at mindske fordampningen fra bladene hjælper man planten med at spare på dens vandreserver.

For de sorter, der taber alle deres blade om efteråret, er udfordringen med udtørring mindre, men stadig eksisterende gennem barken. De nøgne grene er robuste, men ekstrem kulde kan få dem til at sprække eller dø tilbage i spidserne. Det er helt normalt at se nogle døde spidser i det tidlige forår, og det betyder sjældent noget for plantens samlede sundhed. Man klipper blot de døde dele væk, når man ser, hvor de nye knopper bryder frem.

Man bør også være opmærksom på tung sne, der kan lægge sig på plantens grene og tvinge dem mod jorden. Hvis sneen er meget våd og tung, kan den knække selv tykke ranker eller rive espalieret ned fra væggen. Det er en god idé forsigtigt at ryste sneen af planten med en kost efter store snefald for at lette trykket. Ved at være opmærksom på disse mekaniske påvirkninger sikrer man, at planten forbliver intakt gennem hele vinteren.

Overvågning og opvågning i foråret

Når dagene bliver længere, og de første tegn på forår melder sig, er det tid til at holde øje med jerikoskærmens reaktion. Det er en spændende tid, hvor man ser resultatet af vinterens strabadser og sin egen indsats med beskyttelse. Man bør ikke være for hurtig til at fjerne vinterdækket, da svingende temperaturer med nattefrost kan skade de tidlige spirer. En gradvis tilvænning til det nye vejr er altid den sikreste vej frem for klatreplanter.

Hvis jorden er tøet op, men der ikke kommer meget regn i det tidlige forår, kan det være nødvendigt at vande planten en smule. Planten har brug for fugt for at kunne pumpe saft ud til knopperne og starte vækstsæsonen ordentligt op. Man skal dog passe på ikke at overvande, da jorden stadig er kold, og røddernes aktivitet er lav i starten. Lidt vand i de rigtige mængder kan give planten det nødvendige skub til at komme i gang.

Det er også i denne periode, man kan foretage en grundig inspektion af grenene for at identificere eventuelle frostskader. Hvis barken ser rynket ud eller føles sprød, er den pågældende del af grenen sandsynligvis død og bør fjernes. Man kan lave en lille ridsetest med en negl; hvis der er grønt lige under barken, er der liv i grenen. Ved at fjerne de døde dele giver man plads og lys til den friske vækst, der snart følger.

Når man ser de første grønne spidser af knopperne folde sig ud, ved man, at overvintringen er lykkedes med succes. Det er nu, man kan give planten dens første portion forårsgødning for at støtte den eksplosive vækst, der venter. Vinteren kan virke lang, men for jerikoskærmen er det blot en nødvendig pause før sommerens duftende fest. Med den rette pleje bliver overvintringen blot en rutinemæssig del af havens årlige cyklus.