Plantning og formering af kaukasisk forglemmigej

At plante kaukasisk forglemmigej er som at investere i havens fremtidige skønhed og frodighed på de mere udfordrende steder. Denne plante er berømt for sin evne til at lyse op i skyggen, men succesen starter altid med den korrekte plantning fra begyndelsen. Ved at forstå de basale principper for både udplantning og de forskellige formeringsmetoder kan man nemt udvide sin samling. Det kræver ikke nødvendigvis en ekspert, men blot en smule rettidig omhu og kærlighed til det grønne arbejde.

Når man køber en ny plante i et havecenter, er den ofte dyrket i en plastikpotte med optimeret vækstmedium. Før man sætter den i jorden, er det en rigtig god idé at lade potten stå i en spand vand i nogle minutter. Dette sikrer, at hele rodklumpen er gennemvædet, hvilket giver planten den bedste start i dens nye hjem. Tørre rødder har sværere ved at søge ud i den omgivende havejord, hvilket kan forsinke etableringen betydeligt.

Selve plantehullet bør være dobbelt så bredt som potten, men ikke nødvendigvis meget dybere end selve rodklumpen. Det er vigtigt, at planten bliver sat i samme dybde, som den stod i potten, for at undgå problemer med råd. Man kan med fordel løsne jorden i bunden og siderne af hullet, så de fine nye rødder nemt kan trænge igennem. Efter plantning skal jorden trykkes fast med hænderne, så der opnås god kontakt mellem rødder og jord.

En vigtig detalje ved plantningen er afstanden mellem de enkelte planter, hvis man ønsker at skabe et sammenhængende bunddække. En god tommelfingerregel er at plante ca. 6-9 planter pr. kvadratmeter, afhængigt af den specifikke sorts størrelse. Ved denne tætheder vil bladene hurtigt vokse sammen og danne et lukket tæppe, der effektivt holder ukrudt nede. Tålmodighed er dog nødvendig, da det ofte tager to til tre sæsoner, før det fulde resultat er synligt.

Forberedelse af jorden før plantning

Inden man overhovedet overvejer at sætte spaden i jorden, bør man analysere den nuværende jordkvalitet på det valgte sted. Kaukasisk forglemmigej trives ikke i komprimeret eller iltfattig jord, så en grundig løsning er det første vigtige skridt. Man kan bruge en havegreb til at bryde jorden op i dybden uden at vende helt op og ned på de naturlige lag. Dette arbejde gør det meget lettere for de unge planter at etablere et stærkt og sundt rodsystem.

Tilsætning af organisk materiale er næsten altid en fordel, medmindre jorden i forvejen er ekstremt rig på humus. Velomsat staldgødning eller hjemmelavet havekompost er fantastiske kilder til både struktur og langsomtvirkende næring. Man bør fordele et lag på ca. 5-10 centimeter over arealet og derefter arbejde det let ind i det øverste jordlag. Dette skaber en “madpakke” til planten, som den kan tære på gennem hele den første kritiske vækstsæson.

Hvis jorden er meget sandet, kan den have svært ved at holde på både vand og næringsstoffer, hvilket er kritisk for denne art. I sådanne tilfælde kan man med fordel iblande noget bentonit eller lerholdig jord for at forbedre evnen til at holde på fugten. En stabil fugtighed er alfa og omega for, at bladene ikke bliver brune og kedelige i kanten under sommerens varme. Det kræver lidt ekstra arbejde i starten, men det sparer mange timers vanding og bekymring senere hen.

Det er også klogt at fjerne alt flerårigt ukrudt fra området, før man overhovedet begynder at plante noget nyt. Rødder fra skvalderkål eller senegræs kan være næsten umulige at fjerne, når først de er vokset ind imellem forglemmigejens egne rødder. Ved at starte med et helt rent bed giver man sine nye planter de absolut bedste forudsætninger for at vinde kapløbet om pladsen. Det er en investering i tid, som man vil takke sig selv for mange år ud i fremtiden.

Formering gennem deling af rodklumpen

Deling er den mest populære og mest sikre måde at formere sin kaukasiske forglemmigej på i privaten. Den bedste tid for dette arbejde er enten i det tidlige forår, før blomstringen starter, eller i det tidlige efterår. Når man deler planten, sikrer man samtidig, at de nye planter er genetisk identiske med moderplanten, hvilket er vigtigt for brogede sorter. Processen er relativt simpel og kræver kun en skarp spade og måske en god havekniv til de finere detaljer.

Man starter med at grave hele planten op med så stor en rodklump som overhovedet muligt for at mindske stress. Derefter kan man ofte se naturlige delepunkter i rodnettet, hvor planten selv er ved at dele sig i mindre rosetter. Man kan enten trække delene fra hinanden med hænderne eller skære dem over med et præcist snit gennem de tykkere rødder. Hver del skal have mindst ét sundt vækstpunkt og en passende mængde rødder til at understøtte den fremtidige vækst.

Efter delingen bør de nye planter genplantes med det samme i forberedt jord for at undgå udtørring af de følsomme rødder. Man skal sørge for at vande dem grundigt lige efter plantning, selvom vejret skulle se fugtigt eller regnfuldt ud. Det tager tid for rødderne at genetablere kontakten med jorden, og stabil fugt er derfor den vigtigste faktor for succes i denne fase. Det er ofte overraskende, hvor hurtigt de små nye delplanter skyder i vejret og danner nye, smukke blade.

En stor fordel ved deling er, at man samtidig får ryddet op i de ældre planter, der måske er blevet lidt trætte i midten. Ved at fjerne den gamle, hårde midterdel og kun bruge de friske yderdele, forynger man sin bestand betydeligt hver gang. Det er en bæredygtig og billig måde at få mange planter til haven på uden at skulle købe nye. Man kan endda bytte med naboer eller venner og derved få endnu flere spændende sorter ind i sin egen have.

Frøformering og selvsåning i haven

Selvom deling er lettest, kan man også formere kaukasisk forglemmigej ved brug af frø, hvis man har den rette tålmodighed. Planten er kendt for at kunne selvså sig flittigt, hvis de rette forhold er til stede i haven omkring moderplanten. De små frøplanter dukker ofte op i revner eller mellem andre planter, hvor jorden er uforstyrret og passende fugtig. Man kan med fordel grave disse små spirer forsigtigt op og flytte dem til en potte eller et sted, hvor man ønsker mere vækst.

Hvis man vil så frøene selv under kontrollerede forhold, skal man være opmærksom på, at de ofte kræver en kuldeperiode for at spire. Dette kaldes stratificering og efterligner naturens egen vinter, som nedbryder frøskallens spirehæmmende stoffer naturligt. Man kan så dem i små bakker om efteråret og lade dem stå udendørs på et beskyttet sted vinteren over. Til foråret vil de små spirer så kigge frem, så snart temperaturen i jorden og luften stiger.

Det er vigtigt at vide, at frøplanter fra brogede sorter sjældent bliver ligesom deres forældre, men ofte ender med helt grønne blade. Hvis man ønsker at bevare de smukke sølvfarvede mønstre, er frøformering derfor ikke den mest ideelle vej at gå. Men hvis man bare ønsker mange sunde, grønne planter til et skovbed, er frøformering en fantastisk og meget givende metode. Det giver en vis spænding at se, hvordan hver enkelt frøplante udvikler sig med sine egne unikke træk.

Når de små frøplanter har fået to til fire rigtige blade, er de klar til at blive priklet ud i hver deres lille potte. Her skal de passes med vand og måske en smule svag gødning for at opbygge styrke til udplantning i haven. Man bør vente med at sætte dem på deres blivende plads, til de har et robust rodsystem, der kan modstå udtørring. På denne måde sikrer man en meget høj overlevelsesrate og får mange planter for en meget lille økonomisk investering.