Vandmelonen består af over 90 procent vand, hvilket gør en korrekt vandforsyning helt afgørende for succes. Gennem hele vækstperioden har planten brug for en stabil tilgang til væske for at opretholde sit tryk. Hvis jorden tørrer ud, vil de store blade hurtigt hænge, hvilket stresser planten og hæmmer frugtudviklingen. En jævn fugtighed er nøglen til at undgå sprækker i skallen på de modne frugter.

Vandmelon
Citrullus lanatus
Middel pleje
Sydlige Afrika
Etårig klatreplante
Miljø & Klima
Lysbehov
Fuld sol
Vandbehov
Høj (konstant fugt)
Luftfugtighed
Moderat (50-70%)
Temperatur
Varmt (20-30°C)
Frosttolerance
Frostfølsom (0°C)
Overvintring
Ingen (Etårig)
Vækst & Blomstring
Højde
20-40 cm
Bredde
200-400 cm
Vækst
Hurtig
Beskæring
Minimal (knibning)
Blomstringskalender
Juni - August
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D
Jord & Plantning
Jordkrav
Sandet, veldrænet
Jord-pH
Lidt surt (6,0-7,0)
Næringsbehov
Høj (hver 2. uge)
Ideel placering
Solrig køkkenhave
Egenskaber & Sundhed
Prydværdi
Lav (fokus på frugt)
Løvværk
Dybfligede grønne
Duft
Ingen
Giftighed
Ikke-giftig (frugt spiselig)
Skadedyr
Bladlus, spindemider
Formering
Frø

Rødderne på en vandmelonplante kan vokse dybt, men de fleste sugerødder ligger tæt på overfladen. Det betyder, at overfladisk vanding ofte er utilstrækkelig i de varme sommermåneder med meget fordampning. Man bør vande grundigt, så fugten når ned i mindst tyve centimeters dybde i jorden. Dette opmuntrer rødderne til at søge nedad, hvilket gør planten mere modstandsdygtig over for tørke.

Mængden af vand skal justeres i takt med plantens forskellige livsfaser gennem hele sæsonen. Under den kraftige vækst af ranker og blade er behovet for vand allerstørst for planten. Når frugterne begynder at modne, kan man med fordel reducere vandingen en lille smule for smagens skyld. For meget vand i den afsluttende fase kan nemlig gøre smagen vandet og mindre sød.

Det bedste tidspunkt at vande på er tidligt om morgenen, før solen bliver for stærk. Dette giver planterne mulighed for at suge vandet til sig, før fordampningen tager overhånd senere. Det tillader også eventuelt vand på bladene at tørre hurtigt, hvilket mindsker risikoen for svamp. Undgå altid at vande midt på dagen, da dråberne kan virke som små brændeglas på bladene.

Effektive vandingsteknikker i praksis

Sivslanger er en af de mest effektive metoder til at vande vandmeloner i køkkenhaven. De leverer vandet direkte til jorden i et langsomt tempo, så det når at trænge dybt ned. Dette holder desuden bladene tørre, hvilket er afgørende for at undgå meldug og andre bladsygdomme. En automatisk timer kan kobles på for at sikre en stabil vanding hver eneste dag.

Drypvandingssystemer er også yderst populære blandt professionelle avlere og seriøse hobbygartnere over hele landet. Ved at placere en drypper ved hver plante kan man præcist styre mængden af vand. Det sparer på de dyrebare vandressourcer og sikrer, at ukrudtet mellem rækkerne ikke bliver vandet. Man kan endda tilføje flydende gødning direkte i systemet for at optimere næringsoptaget.

Hvis du vander manuelt med kande eller slange, skal du undgå at ramme selve stænglens base. Direkte vandstråler mod bunden af planten kan føre til rodhalsråd og andre ødelæggende problemer. Lav i stedet en lille vold af jord omkring planten for at holde på vandet. Dette tvinger vandet til at sive ned i periferien, hvor de vigtigste rødder befinder sig.

Mulching eller dækning af jorden med organisk materiale hjælper markant på vandøkonomien i bedet. Et lag halm eller græsafklip holder på jordens fugtighed og reducerer behovet for hyppig vanding. Det forhindrer også jordsprøjt på bladene under kraftige regnskyl, hvilket holder planterne mere rene. Det er en simpel teknik, som enhver gartner bør benytte sig af i tørre perioder.

Næringsstoffer og deres specifikke funktioner

Vandmeloner er det, man kalder “tunge fodere”, hvilket betyder, at de kræver mange næringsstoffer. Kvælstof er essentielt i de første uger for at opbygge en stor og kraftig bladmasse. Uden tilstrækkeligt kvælstof vil planten forblive lille og ude af stand til at producere store frugter. Man skal dog passe på ikke at overgødske med kvælstof senere i forløbet.

Fosfor spiller en vigtig rolle i udviklingen af et stærkt rodsystem og i selve blomstringen. Det hjælper planten med at overføre energi og sikrer, at blomsterne bliver til levedygtige frugter. En mangel på fosfor kan resultere i dårlig frugtsætning og svage planter, der let bukker under. Sørg for at jorden har et passende indhold af dette vigtige mineral fra starten.

Samplantning
Citrullus lanatus
Guide
Fuld sol, mindst 8 timer dagligt
Regelmæssig og dyb vanding
Næringsrig jord med masser af kompost
Perfekte kompagnoner
Radise
Raphanus sativus
Fremragende
Hjælper med at afskrække biller, der angriber melonranker.
J F M A M J J A S O N D
Blomsterkarse
Tropaeolum majus
Fremragende
Fungerer som fangafgrøde for bladlus og afskrækker tæger.
J F M A M J J A S O N D
Fløjlsblomst
Tagetes patula
God kombination
Rødderne udskiller stoffer, der bekæmper nematoder i jorden.
J F M A M J J A S O N D
Oregano
Origanum vulgare
God kombination
Den stærke duft skjuler planten for mange flyvende insekter.
J F M A M J J A S O N D
Naboer der skal undgås

Agurk (Cucumis sativus)

Konkurrerer om den samme plads og tiltrækker de samme skadedyr.

Kartoffel (Solanum tuberosum)

Kræver meget næring og kan sprede svampesygdomme.

Squash (Cucurbita pepo)

Vokser meget kraftigt og kan kvæle melonplanten.

Valnødder (Juglans regia)

Producerer juglon, som er giftigt for vandmeloner.

Kalium er det vigtigste element, når det kommer til selve frugtens kvalitet og sødme. Det regulerer vandbalancen i cellerne og fremmer dannelsen af sukker og vitaminer i melonen. Planter med god adgang til kalium er også mere modstandsdygtige over for sygdomme og kuldestress. Det er især vigtigt at tilføre kalium, når de første små frugter begynder at vokse.

Mikronæringsstoffer som bor, magnesium og zink er også nødvendige i meget små mængder for planten. Selvom behovet er lille, kan en mangel føre til mærkelige misfarvninger eller dårlig vækst i skuddene. En god kompost indeholder normalt alle de nødvendige mikronæringsstoffer, som planten har brug for. Ved tegn på mangel kan en specialiseret mikronæringsgødning dog være en god redning.

Valg mellem organisk og mineralsk gødning

Organisk gødning som kompost eller velomsat møg er fantastisk til at forbedre jordens struktur. Det frigiver næringsstofferne langsomt i takt med, at jordens mikroorganismer nedbryder det organiske materiale. Dette giver en meget stabil vækst og mindsker risikoen for at svide de sarte rødder. Desuden fremmer det et sundt mikroliv i jorden, som gavner planterne på lang sigt.

Flydende organisk gødning, som for eksempel brændenældevand, kan bruges som et hurtigtvirkende supplement. Det er let for planten at optage og kan gives sammen med den normale vanding. Mange økologiske gartnere foretrækker denne metode til at give planterne et ekstra boost i vækstperioden. Det er en billig og bæredygtig måde at nære sine planter på i haven.

Mineralsk gødning, også kendt som kunstgødning, giver dig en meget præcis kontrol over næringsstofferne. Det er hurtigtvirkende og kan være en fordel, hvis du opdager en akut mangel på et stof. Man skal dog være meget påpasselig med doseringen for ikke at skade plantens rødder eller miljøet. Det bidrager desværre ikke til jordens langsigtede sundhed eller struktur som de organiske alternativer.

En kombination af de to metoder er ofte den bedste løsning for den seriøse dyrker. Start med en god bund af organisk materiale i jorden før plantning for stabilitet. Suppler derefter med målrettet gødskning i de kritiske vækstfaser for at maksimere udbyttet og smagen. Ved at observere planternes farve og vækst kan du justere din gødningsstrategi løbende gennem sommeren.

Timing af gødskning gennem sæsonen

Den første gødskning bør finde sted allerede ved plantningen for at give en god start. Her fokuseres der på en afbalanceret blanding, der fremmer både rod- og bladvækst i bedet. Undgå dog at lægge gødningen direkte op ad stænglen for at undgå ætsninger på planten. Placer den i stedet i en cirkel omkring planten, hvor rødderne hurtigt kan finde den.

Når rankerne begynder at løbe, og de første blomster viser sig, skal fokus skifte. Nu har planten brug for mindre kvælstof og mere fosfor samt kalium til blomsterproduktionen. For meget kvælstof på dette tidspunkt kan resultere i masser af blade, men meget få blomster. Det er en balancegang, som kræver opmærksomhed fra gartnerens side for at lykkes.

Når frugterne er på størrelse med en tennisbold, er det tid til den sidste store gødskning. Her er kalium det absolutte fokus for at sikre udviklingen af den søde smag. En flydende gødning hver anden uge i denne fase kan gøre en mærkbar forskel på resultatet. Stop al gødskning cirka tre uger før den forventede høst for de bedste resultater.

Husk altid at vande grundigt efter du har tilført fast gødning til jorden i haven. Vandet hjælper med at opløse næringsstofferne og føre dem ned til rødderne, hvor de gør gavn. Hvis jorden er tør, når du gøder, kan koncentrationen af salte blive for høj for planterne. En god rutine med vanding og gødskning er fundamentet for de største og sødeste meloner.