Plantning og formering af denne specifikke orkidéart kræver både teknisk snilde og en god portion tålmodighed fra gartnerens side. Det er ikke en proces, man bør overile, da plantens rødder er meget følsomme over for fysisk forstyrrelse og ændringer i deres mikromiljø. Når man først mestrer teknikkerne til ompotning og deling, åbner der sig en verden af muligheder for at udvide sin samling eller dele denne fantastiske plante med andre. Succesfuld plantning starter altid med det rette udstyr og en dyb respekt for plantens naturlige vækstform som epifyt.
Valg af potter og de rette beholdere
Valget af den rette beholder er fundamentalt for at sikre orkideens langsigtede overlevelse og vækst. Plastikpotter med mange drænhuller i bunden og på siderne er ofte det foretrukne valg for mange moderne avlere. Fordelen ved plastik er, at det holder bedre på fugten i de varme perioder og gør det lettere at se røddernes tilstand udefra. Gennemsigtige potter er særligt nyttige, da de tillader lyset at nå rødderne, hvilket bidrager til fotosyntesen hos visse orkidéarter.
Lerkrukker er et andet klassisk valg, som har været brugt af professionelle gartnere i årtier. Leren er porøs og tillader luften at trænge igennem til rødderne, hvilket reducerer risikoen for overvanding markant. Ulempen er dog, at rødderne ofte hæfter sig meget kraftigt til krukken, hvilket kan gøre fremtidige ompotninger besværlige og skadelige for planten. Man skal også være opmærksom på, at lerkrukker udtørrer mediet hurtigere, hvilket kræver en hyppigere vandingsfrekvens.
Trækurve er måske den mest naturlige måde at dyrke disse planter på, da de efterligner deres liv i trætoppene. I en kurv kan rødderne vokse frit ud i luften, hvilket orkideen elsker, men det kræver en meget høj luftfugtighed i omgivelserne. For de fleste hobbydyrkere i almindelige huse kan kurvedyrkning være en udfordring, medmindre man har et dedikeret vækstskab eller drivhus. Men for dem, der kan opfylde kravene, resulterer det ofte i de mest spektakulære og naturligt udseende eksemplarer.
Flere artikler om dette emne
Uanset hvilken type beholder man vælger, skal størrelsen passe præcis til plantens nuværende rodsystem. En af de hyppigste fejl er at bruge en potte, der er alt for stor, i håbet om at planten vil vokse hurtigere. I en for stor potte vil vækstmediet forblive vådt for længe, hvilket uundgåeligt fører til rodbrand. Man bør altid sigte efter en potte, der giver plads til cirka to års ny vækst, hvilket normalt svarer til to eller tre nye pseudobulber.
Ompotningsteknikker for sunde rødder
Det optimale tidspunkt for ompotning er i det tidlige forår, lige når de nye rødder begynder at vise deres grønne spidser. Ved at ompotte på dette tidspunkt sikrer man, at planten hurtigt kan etablere sig i det nye medie og genoptage sin vækst uden større afbrydelser. Man bør aldrig ompotte en plante, mens den er i blomst, medmindre det er en absolut nødsituation som f.eks. alvorlig rodbrand. Blomstring kræver enorm energi, og den ekstra stress fra en flytning kan få planten til at kollapse.
Før man tager planten ud af dens gamle potte, er det en god idé at vande den grundigt for at gøre rødderne mere fleksible. Forsigtighed er nøgleordet, når man løsner rødderne fra pottens sider, og man kan eventuelt bruge en steriliseret kniv til at hjælpe processen. Når planten er ude, skal alt det gamle medie fjernes forsigtigt, og man bør undersøge rødderne nøje for tegn på sygdom. Døde eller rådne rødder, som føles bløde eller hule, skal klippes væk med en skarp, flammesteriliseret saks.
Flere artikler om dette emne
Når planten placeres i den nye potte, skal den ældste del af planten placeres mod pottens kant. Dette giver plads til, at de nye skud kan bevæge sig hen over midten af potten i de kommende år. Man holder planten i den ønskede højde med den ene hånd, mens man forsigtigt fylder det nye medie i med den anden. Det er vigtigt at banke potten let mod bordet for at få mediet til at sætte sig omkring rødderne uden at efterlade store lufthuller.
Efter ompotningen bør man vente et par dage med at vande planten normalt for at lade eventuelle små sår på rødderne hele. Man kan dog med fordel tåge bladene dagligt for at holde luftfugtigheden oppe og mindske fordampningen. Placér den nyom pottede orkidé et lidt mere skyggefuldt sted end normalt i de første par uger for at skåne den. Med den rette pleje vil man snart se de nye rødder dykke ned i det friske medie og fastgøre planten solidt.
Formering ved deling af pseudobulber
Den mest almindelige og succesfulde metode til at formere juleorkideen er gennem deling af ældre planter. En plante er klar til deling, når den har mindst seks til otte sunde pseudobulber og vokser ud over kanten af sin potte. Ved at dele planten forynger man moderplanten og skaber samtidig helt nye uafhængige individer. Det er en fantastisk måde at sikre sig, at man har backup-planter, hvis uheldet skulle være ude med den oprindelige plante.
Hver deling skal have mindst tre til fire sunde pseudobulber for at have energi nok til at etablere sig og blomstre igen hurtigt. Mindre delinger kan overleve, men de vil ofte tage flere år om at nå en størrelse, hvor de er i stand til at producere blomster. Man finder et naturligt punkt på rhizomet, hvor man kan foretage et rent snit med et sterilt værktøj. Det er afgørende at forsegle snitfladerne med lidt kanelpulver eller svovl for at forhindre svampeinfektioner i at trænge ind.
Efter adskillelsen behandles hver del som en selvstændig plante og pottes op i overensstemmelse med de tidligere beskrevne principper. Man skal være særlig opmærksom på at fiksere de nye delinger godt, da de ikke har et etableret rodsystem til at holde sig fast. Hvis planten vrikker i potten, vil de nye rødder blive beskadiget, hver gang de forsøger at vokse fast i mediet. Brug af rhizom-clips er her en uvurderlig hjælp til at skabe den nødvendige stabilitet i de første måneder.
De nye planter bør mærkes tydeligt med navn og dato for delingen, så man kan følge deres udvikling nøje. Det første år efter en deling kan blomstringen være mindre prangende end normalt, da planten bruger sine ressourcer på rodvækst. Man skal ikke lade sig afskrække af dette, da det er en helt naturlig del af plantens tilpasningsproces. Med tiden vil hver deling vokse sig stor og stærk og producere de samme smukke juleblomster som deres moderplante.
Etablering af nyplantede enheder
De første par måneder efter plantning eller formering er den mest kritiske tid for orkideens langsigtede succes. Det er i denne periode, at planten enten “tager fat” eller begynder en langsom nedgang, hvis forholdene ikke er optimale. Man skal modstå fristelsen til at overvande de nye planter, da de endnu ikke har rødderne til at optage store mængder fugt. En let udtørring af mediet mellem vandingerne stimulerer rødderne til at søge udad og nedad efter vand.
Lyset bør være moderat i starten, da en stresset plante er mere følsom over for stærkt sollys end en veletableret. Man kan gradvist flytte planten tilbage til sin faste plads i takt med, at man ser nye rødder vokse langs pottens sider. Det er også en god idé at undlade kraftig gødskning i de første fire til seks uger efter ompotning. De nye rodspidser er ekstremt følsomme over for salte, og man risikerer at brænde dem af før de overhovedet er kommet i gang.
Hold øje med pseudobulberne; det er normalt, at de rynker en lille smule efter en flytning, men de bør ikke skrumpe voldsomt. Hvis man ser tegn på ekstrem udtørring, kan man øge luftfugtigheden omkring planten ved at bruge en bakke med våde sten. Det skaber et lille fugtigt område lige under planten, som hjælper bladene med at holde på deres vandindhold. Tålmodighed er gartnerens bedste ven i denne fase, hvor naturen arbejder i sit eget tempo under overfladen.
Når de nye skud begynder at vokse kraftigt, og rødderne er synlige i mediet, kan man betragte etableringen som fuldført. Man kan nu vende tilbage til den fulde plejeplan med regelmæssig vanding og tilpasset gødskning. Den succesfulde etablering af en ny plante er altid en lille sejr, der bekræfter, at man har forstået orkideens behov. Fra dette tidspunkt handler det blot om at vedligeholde de gode rutiner og glæde sig til næste blomstring.