Mamelukærme er en alsidig og hurtigvoksende plante, der kan forvandle enhver have til et blomsterhav på blot en enkelt sæson. Processen med at starte fra frø er både fascinerende og økonomisk fordelagtig, især hvis man ønsker at fylde store arealer med farve. Selvom det er en enårig plante, giver dens store frøproduktion gode muligheder for at fortsætte succesen år efter år. Ved at mestre teknikkerne bag både plantning og formering sikrer man sig det bedst mulige udgangspunkt for sunde og stærke planter.

Forspiring indendørs for tidlig start

At starte mamelukærme fra frø indendørs i marts eller april giver planterne et væsentligt forspring, før de skal ud i haven. Man kan bruge små potter eller såbakker fyldt med en god, fin såjord, der er let og luftig. Frøene skal sås i en dybde på cirka en halv til en hel centimeter og dækkes let med jord eller vermiculite. Det er vigtigt at holde jorden jævnt fugtig, men ikke våd, da frøene ellers risikerer at rådne før spiring.

En placering i en varm vindueskarm med masser af lys er ideel for spiringsprocessen, som normalt tager en til to uger. Hvis man har adgang til en varmemåtte, kan man fremskynde processen, da jorden derved holder en mere stabil temperatur. Når de første rigtige blade viser sig efter kimbladene, er det tid til at holde øje med pladsen i potten. Hvis planterne står for tæt, bør de prikles om til individuelle potter, så deres rødder har plads til at brede sig uden konkurrence.

Lys er den mest kritiske faktor under forspiringen, da for lidt lys vil resultere i lange, svage og blege småplanter. Hvis vindueskarmen ikke er lys nok, kan man supplere med vækstlys i nogle timer om dagen for at sikre en kompakt vækst. Det er også en god idé at sænke temperaturen en smule efter spiring, da det hærder planterne og gør dem mere robuste. Ved at give dem en rolig og kontrolleret start indendørs, minimerer man risikoen for tab på grund af de omskiftelige forhold udendørs i det tidlige forår.

Før planterne flyttes permanent ud i haven, skal de gennemgå en hærdningsproces over en periode på syv til ti dage. Start med at stille dem ud på et beskyttet sted i et par timer hver dag og øg gradvist tiden og eksponeringen for sol og vind. Dette vænner plantens cellestruktur til det hårdere miljø og forhindrer “solskoldning” af bladene. En grundig hærdning er ofte forskellen på, om planten går i stå i væksten eller skyder direkte i vejret efter udplantning.

Direkte såning på voksestedet

Mamelukærme kan også sås direkte på deres blivende voksested, hvilket er en mere simpel metode, der ofte giver meget stærke rødder. Dette bør dog først ske i maj eller juni, når al fare for nattefrost er ovre, og jorden er blevet ordentligt opvarmet af forårssolen. Man skal forberede bedet ved at fjerne alt ukrudt og rive jorden, så den er fin og smuldrende i overfladen. Frøene sås i rækker eller spredes jævnt over et område, afhængigt af hvilket visuelt udtryk man ønsker at opnå.

Efter såningen skal man træde jorden let til eller trykke den flad med en rive, så der opnås en god kontakt mellem frø og jord. Vand området forsigtigt med en fin stråle, så frøene ikke skylles væk eller samles i små klumper. Hvis man sår i rækker, er det lettere at skelne mellem de små mamelukærme og ukrudtsplanter, når de begynder at spire. Direkte såede planter blomstrer måske lidt senere end de forspirede, men de indhenter ofte de andre i løbet af højsommeren.

Når de små planter er omkring fem til ti centimeter høje, skal de tyndes ud, så de ikke kvæler hinanden. Der bør være en afstand på cirka 30 til 45 centimeter mellem hver plante, afhængigt af sortens forventede bredde. Selvom det kan føles hårdt at fjerne små, sunde planter, er det nødvendigt for at få store, buskede og blomsterrige individer. De planter, man fjerner, kan nogle gange flyttes til andre steder i haven, hvis man gør det forsigtigt med en god klump jord.

En fordel ved direkte såning er, at man undgår det chok, som en omplantning kan give rødderne, da de får lov at vokse uforstyrret. Planterne udvikler ofte en dybere pælerod, hvilket gør dem mere modstandsdygtige over for tørke senere på sæsonen. Man skal dog være flittig med vandkanden i starten, indtil de små spirer har etableret sig ordentligt i jorden. Hold også øje med snegle, som kan finde de små, saftige mamelukærme-spirer meget lækre i forsommeren.

Jordforberedelse og optimale planteafstande

Inden udplantning eller såning er det vigtigt at bruge tid på at forberede jorden grundigt for at give planterne den bedste start. Mamelukærme foretrækker en jord, der er rig på organisk materiale, men som samtidig er let nok til, at overskydende vand kan løbe væk. Man kan med fordel grave lidt velomsat kompost ned i bedet et par uger før plantning for at forbedre både struktur og næringsindhold. Jorden skal løsnes i mindst 20-30 centimeters dybde, så de kraftige rødder let kan trænge nedad.

Planteafstanden er en ofte overset detalje, der har stor indflydelse på plantens sundhed og bedets samlede udseende. Hvis mamelukærmerne plantes for tæt, vil de konkurrere for meget om lys og næring, hvilket resulterer i færre blomster. En afstand på mindst 40 centimeter mellem planterne sikrer, at luften kan cirkulere frit, hvilket er det bedste værn mod meldug. Store sorter kan kræve endnu mere plads for at kunne brede sig til deres fulde buskede potentiale uden at blive klemt.

Når man planter de forspirede planter ud, skal hullet være stort nok til, at rødderne kan være der uden at blive bøjet eller knækket. Planten skal placeres i samme dybde, som den stod i potten; hverken dybere eller højere, da det kan skade stænglen. Tryk jorden fast omkring rødderne med hænderne, så der ikke opstår lufthuller, der kan udtørre de fine rodhår. Afslut altid plantningen med en grundig vanding for at hjælpe planten med at etablere forbindelsen til den nye jord.

Man kan med fordel lægge et lag let jorddække (mulch) omkring planterne efter udplantning for at holde på fugten og undertrykke ukrudt. Dette kunne være fintklippet græs eller en tynd omgang kompost, som gradvist nedbrydes og tilfører jorden mere liv. Pas dog på ikke at lægge jorddækket helt op ad selve plantestænglen, da det kan skabe for meget fugt og føre til råd. Med den rette forberedelse og afstand vil planterne hurtigt dække jorden og skabe en tæt væg af grønt løv og blomster.

Indsamling og opbevaring af frø

Når sæsonen går mod sin afslutning, er mamelukærmen en af de letteste planter at tage frø fra til det efterfølgende år. Frøene findes i små, skiveformede kapsler, der dannes lige bag de visne blomsterhoveder. Man skal vente med at høste dem, indtil de er blevet helt brune og føles tørre og sprøde ved berøring. Hvis man høster dem for tidligt, mens de stadig er grønne, vil frøene ikke være modne nok til at kunne spire næste år.

Det er bedst at indsamle frøene på en tør og solrig dag, så der ikke følger unødig fugt med ind i gemmerne. Man kan enten pille frøene ud af kapslerne med det samme eller klippe hele frøstanden af og lade den tørre færdig indendørs på et stykke avispapir. Frøene skal renses for eventuelle rester af tørrede blomsterblade og andet plantemateriale for at mindske risikoen for mug under opbevaringen. Når de er helt rene, har man ofte hundredevis af frø fra blot en enkelt plante.

Opbevaring af frøene skal ske et mørkt, køligt og tørt sted for at bevare deres spireevne bedst muligt. Små papirposer eller kaffefiltre er ideelle, da de tillader frøene at “ånde”, hvis der skulle være en rest af fugt tilbage. Undgå tætte plastikposer, medmindre man er absolut sikker på, at frøene er knastørre, da de ellers kan mugne hurtigt. Husk at skrive sortsnavn og høstår på poserne, så man har styr på, hvad man sår til næste forår.

Mamelukærmefrø bevarer generelt deres spireevne i flere år, hvis de opbevares korrekt, men det er altid bedst at bruge friske frø. Ved selv at indsamle frøene sikrer man sig også en stamme af planter, der har klaret sig godt under netop dine haveforhold. Man kan også dele frøene med venner og bekendte, da man ofte har langt flere, end man selv har brug for. På den måde bliver mamelukærmen en plante, der spreder glæde langt ud over din egen matrikel gennem flere generationer.