Vanding og gødning af Susanne med det sorte øje

For at opnå en frodig og blomsterrig Susanne med det sorte øje er en korrekt og konsekvent tilgang til vanding og gødning helt fundamental. Denne plante er kendetegnet ved en utrolig hurtig vækst, og for at understøtte udviklingen af den store bladmasse og den konstante produktion af nye blomster, kræver den en stabil forsyning af både vand og næringsstoffer. En forkert balance kan hurtigt føre til en trist og affladen plante med gule blade og sparsom blomstring. At mestre disse to discipliner er derfor den direkte vej til at få det maksimale ud af denne smukke slyngplante og sikre dens trivsel gennem hele sæsonen.

Planten har en stor fordampning fra sine mange blade, især når den er placeret i fuld sol, som den foretrækker. Dette betyder, at den har et betydeligt vandbehov, og jorden bør holdes jævnt fugtig. Det er dog en udbredt misforståelse, at “fugtig” betyder det samme som “våd”. Rødderne har brug for ilt for at fungere, og hvis jorden er konstant vandmættet, kan rødderne ikke ånde, hvilket fører til rodråd. Den ideelle tilstand er en jord, der føles som en let opvredet svamp – fugtig at røre ved, men uden at der er overskydende, stående vand.

Frekvensen af vanding afhænger af en lang række faktorer, herunder pottestørrelse, temperatur, sollys og vind. I en mindre potte på en solrig og blæsende dag kan det være nødvendigt at vande hver eneste dag i højsommeren. I en stor krukke eller på en overskyet dag kan behovet være betydeligt mindre. Den bedste metode er altid at tjekke jorden manuelt ved at stikke en finger et par centimeter ned. Hvis jorden føles tør, er det tid til at vande grundigt, så hele rodklumpen bliver gennemvædet.

Tegnene på forkert vanding er ofte tydelige. Hvis planten mangler vand, vil bladene hurtigt blive slappe og begynde at hænge. Dette er plantens måde at reducere fordampningen på, og det er et klart signal om, at den er tørstig. Omvendt er gule blade, især de nederste, ofte et tegn på overvanding. Dette skyldes, at de vandmættede forhold skader rødderne, som derefter ikke kan optage næringsstoffer korrekt. At lære at aflæse disse signaler er afgørende for at kunne justere din vandingsrutine og holde planten sund.

Den rette vandingsteknik

Når du vander, er det vigtigt at gøre det grundigt. En overfladisk sjatvanding, hvor kun det øverste jordlag bliver fugtigt, er ikke tilstrækkeligt. Dette opfordrer rødderne til at vokse i overfladen, hvilket gør planten endnu mere sårbar over for udtørring. Vand i stedet, indtil det begynder at løbe ud af drænhullerne i bunden af potten. Dette sikrer, at hele rodnettet får adgang til vand og skyller samtidig eventuelle ophobede salte fra gødning ud af jorden. Lad altid overskydende vand løbe helt fra og tøm underskålen, så potten ikke står og sopper.

Det bedste tidspunkt at vande på er om morgenen. Dette giver planten adgang til vand i løbet af dagen, når solen er stærkest, og fordampningen er størst. Vanding om aftenen kan også lade sig gøre, men det øger risikoen for svampesygdomme, da bladene og jordoverfladen forbliver fugtige i længere tid i de køligere nattetimer. Undgå så vidt muligt at vande midt på dagen i stærkt solskin, da koldt vand på varme rødder kan give planten et chok, og vanddråber på bladene kan virke som små brændeglas og forårsage svidninger.

At vande direkte på jorden ved plantens base er den mest effektive metode. Ved at undgå at vande ud over bladene og blomsterne minimerer du spild af vand gennem fordampning og reducerer risikoen for svampesygdomme som meldug, der trives i fugtige forhold. En vandkande med et langt, smalt tud er ideel til at komme ind under den tætte løvmasse. Dette sikrer, at vandet kommer derhen, hvor det gør mest gavn – nemlig nede ved rødderne.

Selvvandingspotter kan være en fremragende løsning for Susanne med det sorte øje, især hvis du har svært ved at vande regelmæssigt. Disse potter har et indbygget vandreservoir i bunden, hvorfra planten selv kan trække den mængde vand op, den har brug for. Dette sikrer en meget stabil fugtighed i jorden og minimerer risikoen for både udtørring og overvanding. Selvom de er en større investering, kan de gøre pasningen betydeligt lettere og sikre en sundere plante, især under ferieperioder.

Valg af den rigtige gødning

For at understøtte den massive vækst og blomstring er regelmæssig gødning en absolut nødvendighed. Den næring, der findes i pottemulden, er hurtigt opbrugt, og uden en ekstern tilførsel vil planten gå i stå. En flydende gødning, der blandes i vandingsvandet, er den mest effektive løsning, da næringsstofferne er umiddelbart tilgængelige for planten. Vælg en alsidig gødning til blomstrende planter, da denne vil have en sammensætning, der er optimeret til at fremme blomsterdannelse frem for kun bladvækst.

Kig efter NPK-forholdet på gødningsflasken. NPK står for kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). En gødning med et relativt højt indhold af fosfor (P) og kalium (K) i forhold til kvælstof (N) er ideel. Fosfor er afgørende for energitransport og rodudvikling, mens kalium er essentielt for blomsterdannelse, frugtsætning og plantens generelle modstandskraft over for stress og sygdom. For meget kvælstof vil resultere i en masse grønne blade, men på bekostning af blomsterne, så en balanceret tilgang er vigtig.

En alternativ mulighed er at anvende langtidsvirkende gødningspiller eller -granulat ved plantningen. Disse gødningstyper frigiver næringsstoffer langsomt over en periode på flere måneder, hver gang der vandes. Dette kan være en nem løsning, da det reducerer behovet for hyppig flydende gødning. Det kan dog stadig være en god idé at supplere med flydende gødning i de mest intensive vækstperioder midt på sommeren for at give planten et ekstra boost og sikre, at den ikke løber tør for næring.

Hvis du foretrækker en organisk tilgang, findes der mange gode alternativer. Organiske, flydende gødninger baseret på for eksempel kompostekstrakt eller animalske biprodukter er glimrende valg. Du kan også lave din egen gødning i form af kompost-te eller brændenældevand. Organiske gødninger har den fordel, at de også forbedrer jordens struktur og mikroliv, hvilket bidrager til en sundere plante på lang sigt. De virker ofte lidt langsommere end mineralske gødninger, men er et fremragende valg for den miljøbevidste gartner.

Gødningsplan gennem sæsonen

En fast rutine for gødning er den bedste måde at sikre, at planten får, hvad den har brug for. I den primære vækstsæson, som strækker sig fra maj til og med august, bør du gøde en gang om ugen med flydende gødning i den anbefalede dosis. Det er vigtigt at følge anvisningerne på produktet, da overgødning kan være lige så skadeligt som undergødning. For store koncentrationer af gødningssalte kan svide plantens rødder og føre til en generel svækkelse af planten.

Start forsigtigt op med gødningen om foråret, når planten er plantet ud og er kommet i vækst. I starten kan du nøjes med at gøde hver anden uge i en halv dosis for at vænne planten til det. Efterhånden som planten vokser sig større og dagene bliver længere og varmere, kan du øge til fuld dosis en gang om ugen. Den mest intensive gødningsperiode er i juni, juli og august, hvor planten er på sit højeste og producerer flest blomster.

Når efteråret nærmer sig i september, og væksten begynder at aftage, er det tid til at trappe ned for gødningen. Reducer først til hver anden uge og stop derefter helt i løbet af oktober. At fortsætte med at gøde sent på sæsonen er ikke gavnligt, da planten ikke kan udnytte næringsstofferne effektivt i det køligere vejr. Desuden kan det fremtvinge ny, svag vækst, som vil være meget sårbar over for den første frost. Hvis du planlægger at overvintre planten, er det særligt vigtigt at stoppe gødningen i god tid, så planten kan gå i dvale.

Husk altid kun at gøde på fugtig jord. Hvis planten er tør og hænger med bladene, skal du først vande den med rent vand og lade den suge. Når jorden er fugtig, kan du vande igen lidt senere med gødningsvand. Gødning på tør jord kan forårsage svedskader på rødderne, da koncentrationen af salte bliver for høj. Ved at følge denne simple regel beskytter du din plante og sikrer, at den kan optage næringsstofferne optimalt.

Særlige overvejelser og fejlfinding

Et almindeligt problem, som mange oplever, er gule blade. Som nævnt kan dette skyldes både overvanding og næringsmangel. For at finde årsagen skal du vurdere situationen: Føles jorden konstant meget våd? Så er det sandsynligvis overvanding. Har du været sparsom med gødningen, og ser planten generelt bleg ud? Så er det sandsynligvis næringsmangel. En kombination kan også være tilfældet. Juster din pleje baseret på din observation for at rette op på problemet.

Hvis din plante producerer masser af frodige, grønne blade, men meget få eller ingen blomster, er det et klassisk tegn på for meget kvælstof (N) i forhold til fosfor (P) og kalium (K). Dette kan ske, hvis du bruger en universalgødning med højt kvælstofindhold. Løsningen er at skifte til en gødning, der er specifikt designet til blomstring, ofte kaldet en “blomstergødning” eller “tomatgødning”, som har et højere P- og K-tal. Reduceret blomstring kan selvfølgelig også skyldes for lidt sollys.

Kvaliteten af dit vand kan også spille en rolle. Hvis du bor i et område med meget hårdt, kalkholdigt vand, kan der over tid ophobes kalk i jorden, hvilket kan ændre pH-værdien og gøre det sværere for planten at optage visse mikronæringsstoffer som jern. Opsamlet regnvand er den ideelle vandkilde, da det er blødt og fri for klor og kalk. Hvis du bruger postevand, kan det være en god idé at lade vandet stå i vandkanden i et døgns tid før brug, så noget af kloren kan fordampe.

Endelig er det vigtigt at huske, at en sund plante starter med en sund rod. En god, veldrænet jordstruktur er fundamentet for alt andet. Hvis jorden er for kompakt og tung, vil rødderne have svært ved at udvikle sig og optage vand og næring, uanset hvor korrekt du vander og gøder. Sørg derfor altid for at bruge en potte med drænhuller og en luftig pottemuld af høj kvalitet. Dette giver de bedste forudsætninger for en vellykket sæson.

📷  Forest & Kim Starr, CC BY 3.0, via Wikimedia Commons