Plantning og formering af hængende morbær

Hængende morbær bør plantes med omhu, fordi træets senere form afhænger stærkt af den første etablering. En korrekt plantning giver rødderne de bedste betingelser for at vokse ud i den omgivende jord. Samtidig bliver stammen mere stabil, og kronen kan udvikle sig harmonisk uden unødig stress. Ved formering er det vigtigt at forstå, at den hængende vækstform normalt bevares bedst gennem vegetative metoder.

Valg af plantested og plantekvalitet

Et godt plantested er solrigt, varmt og veldrænet. Hængende morbær kan tåle en del almindelige haveforhold, men det trives bedst, når jorden ikke bliver stående våd. En placering med læ for de hårdeste vinde er en fordel, især for nyplantede træer. Samtidig bør stedet ikke være helt lukket, fordi luftcirkulation hjælper bladene med at tørre efter regn.

Pladsen omkring træet skal vurderes grundigt før plantning. Den hængende krone breder sig med tiden, og grenene kan nå tæt på jorden. Hvis træet plantes ved en smal passage, vil det kræve gentagen beskæring. I en åben plæne, et forhavebed eller et roligt hjørne af haven kommer formen bedre til sin ret.

Plantekvaliteten betyder meget for et godt resultat. En sund plante har fast bark, friske knopper og en rodklump, der hverken er udtørret eller sur og våd. Ved potteplanter bør rødderne være godt fordelte, men ikke sno sig kraftigt rundt langs pottens kant. Kraftigt rodfilt bør løsnes forsigtigt, så rødderne kan vokse udad efter plantning.

Da hængende morbær ofte sælges som podet træ, bør podestedet kontrolleres. Podningen skal være sund, fast og uden revner eller misfarvninger. Man bør også sikre sig, at kronen er jævnt opbygget omkring stammen. En skæv start kan godt rettes delvist, men en velproportioneret plante gør etableringen lettere.

Planteteknik og etablering

Plantehullet bør være bredere end rodklumpen, men ikke unødigt dybt. Rødderne skal kunne brede sig ud i løsnet jord, mens træet står i samme dybde som i planteskolen. Hvis træet sættes for dybt, kan barken ved basis blive fugtig og sårbar. For høj plantning kan derimod gøre rodklumpen udsat for udtørring.

Jorden i bunden af plantehullet bør ikke være løsnet så kraftigt, at træet synker efter plantning. Det er bedre at løsne siderne, så rødderne kan trænge ud i den omgivende jord. Den opgravede jord kan forbedres med moden kompost, hvis den er meget mager. Man bør dog undgå at fylde plantehullet med en alt for rig blanding, fordi rødderne så kan blive i hullet i stedet for at søge ud.

Efter plantning skal jorden trykkes forsigtigt til omkring rodklumpen. Målet er at fjerne store luftlommer uden at komprimere jorden hårdt. En grundig gennemvanding hjælper jorden med at slutte tæt omkring rødderne. Denne første vanding er vigtig, selv om jorden allerede virker fugtig.

Unge træer bør ofte støttes med en eller to pæle i den første tid. Opbindingen skal holde stammen stabil, men den må ikke gnave eller låse træet helt fast. En smule bevægelse styrker stammen, mens for meget bevægelse kan rive nye rødder over. Efter et par sæsoner bør støtten kontrolleres og som regel fjernes, når træet står sikkert.

Efterbehandling og de første vækstsæsoner

Den første sæson efter plantning handler især om vandbalance. Rodklumpen kan tørre hurtigere ud end den omgivende jord, fordi rødderne endnu ikke er vokset langt ud. Derfor bør man kontrollere fugtigheden tæt ved stammen og ikke kun i bedets overflade. En dyb, rolig vanding er langt bedre end små daglige mængder.

Et lag jorddække omkring træet kan forbedre etableringen betydeligt. Barkflis, løvkompost eller grov kompost mindsker fordampning og holder ukrudt væk. Jorddækket må dog ikke ligge helt ind mod stammen. En fri ring omkring stammen forebygger fugtskader og giver bedre luft til barken.

Beskæring lige efter plantning bør være begrænset. Døde, knækkede eller dårligt placerede grene kan fjernes, men kronen bør ikke reduceres kraftigt. Træet har brug for blade til at opbygge energi og nye rødder. En rolig etableringsfase giver et stærkere træ på længere sigt.

I den anden og tredje vækstsæson kan man begynde at forme kronen mere bevidst. Små justeringer af grene, der vokser indad eller krydser hinanden, er ofte nok. Hvis grenene allerede slæber på jorden, kan de kortes let ind. Store, hårde snit bør stadig undgås, fordi de kan forstyrre den naturlige hængende form.

Formeringsmetoder og faglige hensyn

Hængende morbær formeres normalt ikke fra frø, hvis målet er at bevare den karakteristiske vækstform. Frøplanter bliver genetisk forskellige og udvikler ikke nødvendigvis hængende grene. Derfor bruges vegetativ formering, hvor egenskaberne kopieres fra moderplanten. I professionel produktion sker det ofte gennem podning.

Podning giver mulighed for at kombinere en stærk grundstamme med en krone, der har den ønskede hængende vækst. Podestedets højde bestemmer i høj grad træets endelige udtryk. Hvis kronen podes højt, får man et tydeligt lille træ med nedhængende parasolform. Hvis podningen sidder lavere, bliver planten mere buskagtig og bred.

Stiklingeformering kan i nogle tilfælde lade sig gøre, men resultatet er ofte mere usikkert end podning. Rodning kræver kontrolleret fugt, varme og hygiejne. Halvmodne stiklinger kan forsøges i en luftig formeringsblanding, men de må ikke stå drivvåde. For hobbydyrkere er det normalt lettere og mere sikkert at købe en sund, podet plante.

Ved al formering er moderplantens sundhed afgørende. Materiale fra svækkede eller sygdomsramte planter giver dårligere resultater. Skuddene bør være modne, friske og fri for synlige skader. En stærk start i formeringen giver senere et træ, der klarer plantning, beskæring og vinter langt bedre.