Plantning og formering af mexicansk fjergræs

Mexicansk fjergræs etablerer sig bedst, når plantningen planlægges ud fra lys, dræning og plantens naturlige vækstform. Den fine tue ser let ud, men rødderne kræver en jord, hvor vand hurtigt kan passere. En god start er afgørende, fordi planten efter etablering klarer sig med meget begrænset pasning. Ved formering kan man både arbejde med deling og frø, men metoderne kræver forskellig tålmodighed og præcision.

Det bedste plantetidspunkt

Foråret er ofte det sikreste tidspunkt at plante mexicansk fjergræs. Jorden er ved at blive varm, og planten har hele vækstsæsonen til at danne nye rødder. Det giver en stærkere plante før vinterens fugt og kulde. Særligt i områder med tunge jorde er forårsplantning en klar fordel.

Sensommeren kan også være et godt plantetidspunkt, hvis jorden stadig er varm. Planten kan nå at etablere sig, før væksten går i ro. Man skal dog være opmærksom på vanding i tørre sensommerperioder. Hvis efteråret bliver meget vådt, kan nyplantede planter være mere udsatte.

Plantning midt om sommeren kan lade sig gøre, men kræver mere opmærksomhed. Høj varme og udtørring kan stresse planten, før rødderne har fået fat. Det er bedst at plante på en overskyet dag eller om aftenen. Efter plantning skal jorden vandes grundigt, uden at den efterlades vandmættet.

Vinterplantning bør normalt undgås. Kold og våd jord giver dårlige betingelser for rodvækst. Planten kan stå stille i lang tid og blive sårbar over for råd. Hvis man køber planten sent på året, er det ofte bedre at opbevare den beskyttet og plante den ud om foråret.

Forberedelse af jord og plantehul

Jorden skal løsnes grundigt, før planten sættes i bedet. Det gælder især, hvis jorden er kompakt eller leret. Rødderne har brug for luft, og vandet skal kunne bevæge sig væk fra plantehullet. En løs og veldrænet struktur giver en langt bedre etablering.

Hvis jorden er tung, kan den forbedres med groft sand, grus eller småsten. Man bør blande materialet godt ind i jorden i et bredt område, ikke kun lige under planten. Hvis plantehullet fungerer som en lille skål i tæt ler, kan vand samle sig omkring rødderne. Det er derfor hele jordprofilen omkring planten, der skal tænkes med.

Plantehullet bør være lidt bredere end potteklumpen. Dybden skal passe, så planten står i samme niveau som i potten. Hvis den plantes for dybt, kan kronen blive udsat for fugt og råd. Hvis den plantes for højt, kan rødderne tørre for hurtigt ud.

Efter plantning trykkes jorden let til omkring rodklumpen. Den skal have kontakt med rødderne, men den må ikke komprimeres hårdt. En grundig vanding hjælper jorden med at sætte sig naturligt. Derefter kan overfladen dækkes let med grus, hvis man ønsker et tørt og rent udtryk.

Plantning i bede og krukker

I bede bør mexicansk fjergræs plantes med god afstand til naboplanter. Tuen skal kunne brede sig og bevæge sig frit. En afstand på omkring 30 til 40 centimeter passer ofte til mindre grupper. I større plantninger kan afstanden justeres efter, hvor tæt et udtryk man ønsker.

Når græsset plantes i grupper, virker det mere naturligt end som enkeltstående plante. Tre, fem eller syv tuer giver ofte en god rytme. Grupperne kan gentages gennem bedet for at skabe sammenhæng. Det fungerer særligt godt i tørre bede med sten, stauder og lave buske.

I krukker skal beholderen være stabil og have effektiv dræning. En for lille krukke tørrer hurtigt ud og giver rødderne begrænset plads. En mellemstor eller stor krukke giver bedre temperatur- og fugtbalance. Det er især vigtigt på terrasser, hvor sol og vind kan udtørre jorden hurtigt.

Krukkejorden bør være luftig og mineralsk. Almindelig pottemuld kan blandes med grus, perlite eller groft sand. Det mindsker risikoen for, at jorden klasker sammen og holder for meget vand. En sådan blanding passer bedre til græssets naturlige behov.

Formering ved deling og frø

Deling er den mest sikre metode, hvis man vil bevare plantens udseende. Det gøres bedst om foråret, når ny vækst er begyndt. Planten graves op, og tuen deles i sunde stykker med både rødder og skud. De nye planter sættes hurtigt tilbage i veldrænet jord.

Ved deling bør man undgå meget små stykker. Små dele tørrer lettere ud og etablerer sig langsommere. Et godt delestykke har en fast rodmasse og flere aktive skud. Efter genplantning vandes der grundigt, men jorden skal stadig kunne dræne frit.

Frøformering kan give mange planter, men resultatet kan variere. Frøene sås tyndt i en let og veldrænet såjord. De må ikke dækkes for tungt, fordi fine græsfrø ofte spirer bedst nær overfladen. Jævn fugt og god luftcirkulation er vigtig i spiringsperioden.

Små frøplanter skal behandles forsigtigt. De tåler ikke udtørring, men de tåler heller ikke våd jord. Når de har udviklet et godt rodnet, kan de prikles om i små potter. Senere plantes de ud på et solrigt og veldrænet voksested, hvor de gradvist kan udvikle stærke tuer.