Overvintring af vidunderblomst

Da denne plante oprindeligt stammer fra Mexico, tåler dens saftige rodknolde absolut ikke den nordiske vinterfrost. Hvis knoldene efterlades i den kolde, frosne havejord, vil de uundgåeligt forvandle sig til rådden gele. For at bevare dine yndlingsplanter år efter år skal knoldene derfor tages op og opbevares frostfrit. Dette årlige ritual er nøglen til at opbygge store, imponerende pragteksemplarer over tid.

Det helt rigtige tidspunkt for opgravningen styres udelukkende af det lokale efterårsvejr. Du skal bevidst vente på, at den første nattefrost har ramt haven og svedet løvet sort. Frosten fungerer som et naturligt signal til planten om, at den skal gå i dyb dvale. Inden frosten har planten ikke nået at trække alle vigtige næringsstoffer tilbage til knolden.

Når bladene hænger sorte og livløse efter frosten, skal du hurtigt i gang med havearbejdet. Det er bedst at vælge en tør og klar dag til opgravningen, hvis det overhovedet er muligt. Tør jord slipper nemlig langt lettere fra knoldene, hvilket gør det efterfølgende arbejde meget nemmere. Find den store gaffel eller greb frem og hold en god sikkerhedsafstand til plantens stængel.

Start med at klippe de frostskadede stængler ned til en højde på cirka ti centimeter over jorden. De tilbageværende stængelstumper fungerer herefter som et praktisk håndtag, når knolden skal løftes. Træd greben dybt ned i jorden hele vejen rundt om planten for at løsne jordsmonnet grundigt. Vip derefter forsigtigt hele rodklumpen op uden at stikke direkte ind i de sarte, kødfulde knolde.

Klargøring og tørring før vinterlagring

Når rodklumpen er kommet sikkert op af jorden, skal den igennem en grundig rengøringsproces. Brug hænderne til forsigtigt at nulre de største jordrester af knoldene uden at beskadige huden. Du må absolut ikke vaske knoldene med vand fra haveslangen, da det tilfører unødig fugt. Fugt på dette tidspunkt øger risikoen for, at der opstår råd under den lange vinteropbevaring.

Efter den grove rengøring skal knoldene have lov til at tørre grundigt i et par dage. Placer dem i et enkelt lag i flade trækasser eller på avispapir i et velventileret rum. En tørretemperatur på omkring femten grader celsius er helt ideel til denne indledende fase. Tørringen sikrer, at små sår på knoldene heler op og danner en tør, beskyttende overflade.

Under tørringen vil de sidste jordrester tørre ind og nemt kunne børstes af med en blød børste. Undersøg hver enkelt knold nøje for tegn på bløde pletter, dybe sår eller begyndende skimmel. Knolde, der viser tydelige tegn på sygdom eller råd, skal ubarmhjertigt kasseres med det samme. Kun fuldstændig sunde og faste eksemplarer har en chance for at klare vinteren i depotet.

De korte stængelstumper, som du lod sidde under opgravningen, vil nu være tørret helt ind. De kan nu ofte brækkes forsigtigt af med et let tryk helt nede ved knoldens krone. Hvis de sidder fast, kan de klippes tættere ned med en skarp og ren beskæresaks. Nu er knoldene fuldstændig rene, tørre og klar til selve pakningen inden vinteren.

De rette opbevaringsforhold i vintermånederne

Valget af opbevaringssted og pakningsmateriale bestemmer, om knoldene overlever frem til foråret. Miljøet i vinterdepotet skal opfylde to ufravigelige krav, det skal være frostfrit og mørkt. Den absolut optimale temperatur ligger konstant mellem fem og ti grader celsius gennem hele vinteren. Hvis der bliver for varmt, vil knoldene begynde at skyde for tidligt i det absolutte mørke.

En tør kælder, et frostfrit udhus eller et isoleret garageanlæg er velegnede steder til formålet. For at forhindre at de kødfulde knolde tørrer fuldstændigt ud, skal de pakkes ind i et beskyttende medie. Læg knoldene i lag i pæne trækasser eller plastbøtter med lufthuller i siderne. Fyld mellemrummene op med helt tørt savsmuld, groft sand eller tør spagnum.

Dette løse materiale fungerer som en effektiv isolering mod pludselige, mindre temperaturudsving. Samtidig tillader det knoldene at ånde, så der ikke ophobes kondensvand i beholderen. Avispapir kan også bruges til at pakke hver enkelt knold ind individuelt før lagring. Det er en billig og overraskende effektiv metode, som mange erfarne haveejere sværger til.

Det er en rigtig god vane at kigge til de opbevarede knolde mindst én gang om måneden. Tag en hurtig rundtur i depotet og mærk forsigtigt på et par stykker for at tjekke fastheden. Hvis du opdager en knold, der er blevet blød eller lodden, skal den straks fjernes. Derved forhindrer du, at en eventuel smitte spreder sig til de sunde naboknolde i kassen.

Vækststart og klargøring til et nyt haveår

Når lyset vender tilbage i marts måned, er det tid til at vække de sovende knolde til live. Tag kasserne ud af vinterdepotet og undersøg resultatet af den lange tids opbevaring. Sunde knolde skal føles faste og tunge, og mange vil allerede vise små, fine vækstspidser. Du kan nu vælge at plante dem direkte ud senere eller tyvstarte væksten indendørs.

Indendørs forspiring i potter i april giver planterne et fantastisk forspring i forhold til sæsonen. Plant knoldene i store potter med almindelig pottemuld, så toppen lige præcis er dækket. Stil potterne et lyst og lunt sted og begynd at vande ganske forsigtigt i starten. Efter kort tid vil de første kraftige, grønne skud bryde igennem jordoverfladen med stor kraft.

Vandingen øges gradvist i takt med, at bladmasse og stængler udvikler sig i vindueskarmen. Husk at planterne skal afhærdes udendørs i skyggen, inden de plantes endeligt ud i haven i maj. Udplantning må under ingen omstændigheder ske, før den absolut sidste nattefrost er helt væk. De forspirede knolde vil hurtigt eksplodere i vækst og starte blomstringen tidligt på sommeren.

Hvis du vælger at lægge knoldene direkte i havejorden i maj, sker fremspiringen lidt langsommere. Jorden skal være godt gennemvarmet, og knoldene lægges i en dybde på cirka ti centimeter. De skal nok nå at indhente det forsømte, når sommerbølgen for alvor rammer haven i juli. Uanset metode vil synet af de første velkendte blomster bringe stor glæde efter en lang vinter.