Plantning og opformering af almindelig gedeblad

Succes med etablering af denne smukke klatreplante afhænger i høj grad af en grundig forberedelse og det rigtige tidspunkt. Det absolut bedste tidspunkt for plantning i haven er i det tidlige efterår, hvor jorden stadig er lun og fugtig efter sommeren. Dette giver rødderne optimale betingelser for at etablere sig solidt inden vinterens frost sætter ind. Alternativt kan plantningen foretages i det tidlige forår, så snart jorden overhovedet er til at arbejde i.

Forberedelse og korrekt planteteknik

Forberedelse af plantehullet kræver omhu, da jorden skal løsnes i en dybde og bredde, der er dobbelt så stor som rodklumpen. Jorden i bunden af hullet skal løsnes godt op, så rødderne let kan trænge dybere ned i jordsmonnet efterfølgende. Man kan med stor fordel ibande en god mængde moden kompost eller velomsat bladmulde i den opgravede jord. Dette forbedrer både jordens evne til at holde på fugtigheden og tilfører vitale næringsstoffer fra starten.

Inden selve plantningen finder sted, bør potten med planten sættes i en spand vand i cirka ti minutter, indtil rodklumpen er fuldstændig mættet. Tørre rødder har meget svært ved at suge vand til sig efter plantningen, hvilket kan føre til en dårlig start. Hvis rødderne har formet en tæt spiral i bunden af potten, skal de løsnes forsigtigt med fingrene. Dette stimulerer dannelsen af nye, udadgående rødder i den omkringliggende havejord.

Afstanden til muren eller hegnet skal være mindst tredive til fyrre centimeter for at undgå det tørre mikroklima tæt på fundamentet. Mure opsuger ofte meget fugt fra jorden, hvilket kan efterlade plantens rødder i et alt for tørt miljø. Hæld planten let ind mod støttestrukturen under selve placeringen i plantehullet, så vækstretningen bliver naturlig fra dag ét. Efterfyld hullet med jord, tryk den let til med fødderne, og afslut med en grundig vanding.

Efter plantningen er det en fordel at dække jordoverfladen med et godt lag organisk materiale for at holde på fugten. Dette lag beskytter også de unge rødder mod pludselige temperaturforandringer i overgangsperioderne. Vandingen skal følges tæt i de første uger, indtil man ser tydelige tegn på ny vækst i toppen. En omhyggelig indsats under plantningen betaler sig mange gange igen i form af en sund plante.

Opformering via halvmodne stiklinger

Opformering af egne planter er en utrolig givende proces, der gør det muligt at udvide havens samling helt gratis. Den mest almindelige og succesfulde metode er at tage halvmodne stiklinger i løbet af højsommeren, typisk i juli eller august måned. Halvmodne stiklinger er skud fra indeværende år, som er begyndt at blive træagtige ved basis, men stadig er grønne og bøjelige i toppen. Disse skud har den helt rette balance af energi og hormoner til hurtig roddannelse.

Vælg sunde, kraftige skud uden blomsterknopper, da blomstringen stjæler den energi, som stiklingen skal bruge til at danne rødder. Klip stiklingerne i stykker på omkring ti til femten centimeter, lige under et bladknude, hvor koncentrationen af væksthormoner er størst. Fjern de nederste blade fuldstændigt, så der kun er et eller to par blade tilbage i toppen af stiklingen. Store blade kan halveres for at mindske fordampningen af vand under den kritiske roddannelsesproces.

Stiklingerne sættes i en luftig og veldrænet stikkemuld, som med fordel kan bestå af en blanding af ugødet tørv og groft sand. Lav huller med en priklepind, indsæt stiklingerne forsigtigt, og tryk jorden fast omkring den bare stængel. For at bevare en høj luftfugtighed kan man dække potten med en klar plastikpose forsynet med et par lufthuller. Placer potten på et lyst sted, men absolut beskyttet mod direkte, brændende sollys.

Jorden skal holdes konstant moderat fugtig, og plastikposen bør fjernes i korte perioder hver uge for at lufte ud. Efter cirka fire til seks uger vil stiklingerne begynde at danne rødder, hvilket ofte ses på nye, små grønne skud i toppen. Når rødderne herudover er veludviklede, kan de små planter pottes om i individuelle potter med almindelig, næringsrig pottemuld. Lad dem overvintre et beskyttet sted, før de udplantes på deres endelige voksested det efterfølgende forår.

Formering ved naturlig nedkrogning

Nedkrogning er en anden ekstremt pålivelig og naturlig metode til opformering, som planten ofte selv benytter sig af i naturen. Denne teknik udføres bedst om foråret eller i det tidlige efterår, hvor grenene er mest fleksible og jorden er let at arbejde med. Metoden går i al sin enkelhed ud på at tvinge en lavthængende, fleksibel gren ned til jordoverfladen uden at skære den fri af moderplanten. Fordelen er, at skuddet modtager uafbrudt næring og vand fra moderplanten under hele processen.

Find en sund, lang og bøjelig gren, der let kan nå jorden uden at knække eller lide overlast undervejs. På det sted, hvor grenen skal røre jorden, fjernes eventuelle blade, og der laves et lille, forsigtigt snit i barken på undersiden. Dette lille sår stimulerer plantens naturlige helingsproces, som i kontakt med fugtig jord hurtigt omvendes til dannelse af rødder. Grav en lille rille i jorden, hvori den sårede del af grenen placeres omhyggeligt.

Fastgør grenen solidt i jorden ved hjælp af en U-formet teltpløk, en bøjet ståltråd eller en tung sten på overfladen. Det er vigtigt, at grenen ikke kan bevæge sig, da konstante rystelser vil ødelægge de fine, nyetablerede hårrødder. Spidsen af grenen rejses opad og kan bindes til en lille pind, så den vokser lodret mod himlen. Hullet fyldes op med en blanding af havejord og kompost, som efterfølgende holdes pænt fugtig.

Efter et halvt til et helt år vil grenen have udviklet sit eget uafhængige og stærke rodsystem nede i jorden. Man kan kontrollere dette ved forsigtigt at grave lidt omkring stedet eller give et lille, blidt ryk i grenen for at mærke modstanden. Når rødderne er tilstrækkeligt stærke, skæres grenen fri fra moderplanten med en skarp og ren beskæresaks. Den nye plante kan nu graves forsigtigt op med hele rodklumpen og flyttes til sit nye bestemmelsessted.

Frøformeringens tålmodige kunst

Formering ved hjælp af frø er en mere tidskrævende proces, men den rummer en spændende mulighed for genetisk variation i haven. Frøene indsamles i det sene efterår fra de fuldt modne, mørkerøde bær, der sidder i tætte klaser på planten. Man skal bære handsker under processen, da bærrene som bekendt indeholder giftstoffer, der kan irritere sart hud. Frøkødet skal fjernes fuldstændigt, da det indeholder naturlige spirehæmmere, som forhindrer frøet i at spire for tidligt.

Frøene af denne art kræver en kuldeperiode, også kendt som stratificering, for at bryde deres naturlige dvaletilstand. Dette kan gøres kunstigt ved at blande de rensede frø med fugtigt sand i en lukket plastikpose og lægge dem i køleskabet i otte til tolv uger. Man kan også vælge den naturlige metode ved at så frøene udendørs i kasser om efteråret, så vinterens naturlige frost klarer arbejdet. Naturens egne cyklusser er ofte de mest effektive, når det kommer til vilde skovplanter.

Efter overstået kuldebehandling sås frøene i bakker med fint, fugtigt såjord i det tidlige forår ved en temperatur på omkring femten til tyve grader. Frøene skal kun dækkes med et ganske tyndt lag fint sand eller vermiculite, da de kræver en smule lys for at spire optimalt. Spiringen kan være meget uregelmæssig og strække sig over flere måneder, hvilket kræver stor tålmodighed af haveejeren. Jorden må aldrig tørre helt ud under denne kritiske og følsomme fase.

Når de små kimplanter har udviklet deres første par rigtige blade, skal de prikles forsigtigt ud i små, individuelle potter. Pas på ikke at beskadige de sarte rødder, som er meget skrøbelige i de første uger af plantens levetid. De unge planter dyrkes videre i et beskyttet miljø med halvskygge og regelmæssig vanding gennem hele den første sommer. Først det efterfølgende forår er de stærke nok til at klare strabadserne ude på den permanente plads i haven.