Overvintring af marieklokke

Marieklokken er en toårig plante, hvilket betyder, at overvintringen mellem det første og andet år er helt afgørende. Hvis den unge plante ikke overlever vinterens kulde og fugt, får man aldrig de smukke blomster at se. Forberedelsen til vinteren starter allerede i sensommeren, hvor planten skal nå at blive stærk nok. En sund og veludviklet bladroset er plantens bedste værn mod de kommende frostgrader i haven.

Mange gartnere begår den fejl at tro, at det kun er selve kulden, der er den store fjende om vinteren. I virkeligheden er det ofte kombinationen af fugt og frost, der tager livet af de overvintrende planter. Hvis rødderne står i vandmættet jord, der derefter fryser til is, kan de sprænges og gå ud. Derfor er et godt dræn og en korrekt placering vigtigere end nogensinde før i denne kritiske fase.

Planten går i dvale, når dagene bliver kortere og temperaturerne falder markant i løbet af efteråret. I denne periode stopper den synlige vækst, og planten fokuserer på at beskytte sit indre liv mod kulden. Man kan se det på bladene, der ofte bliver lidt mørkere og lægger sig tættere mod jorden for beskyttelse. Det er naturens egen måde at pakke sig sammen på, indtil foråret igen kalder på ny energi.

Overvågning i løbet af vintermånederne kan hjælpe med at spotte problemer, før de bliver fatale for planterne. Hvis der for eksempel samler sig vand omkring planterne efter et tøbrud, bør man forsøge at lede det væk. Man kan også tjekke, om jorden har løftet planterne op, hvilket nogle gange sker ved skiftende frost og tø. En lille indsats gennem vinteren øger chancen for et storslået blomstershow betydeligt næste sommer.

Forberedelse til frost og kulde

Inden den første hårde frost rammer haven, er der nogle praktiske ting, man kan gøre for sine marieklokker. Man bør rydde op omkring planterne og fjerne eventuelle syge blade eller ukrudt, der kan holde på fugten. En ren jordoverflade mindsker risikoen for, at der opstår råd i plantens krone i løbet af vinteren. Det er vigtigt at gøre dette, mens vejret stadig er tåleligt at arbejde i for gartneren.

Beskyttelse af rodsystemet kan gøres ved at lægge et lag granris eller tørre blade omkring planterne i bedet. Dette lag fungerer som en isolerende dyne, der tager det værste af de pludselige temperaturudsving i jorden. Man skal dog passe på ikke at dække plantens midte for tæt til, da den stadig skal kunne ånde. En luftig dækning er altid bedre end en tung og kompakt masse af vådt materiale.

Hvis man bor i et område med meget barske vintre, kan man overveje at bruge fiberdug som ekstra beskyttelse. Fiberdugen lader lys og luft slippe igennem, men hæver temperaturen en smule lige omkring den lille plante. Det er især gavnligt mod de udtørrende vintervinde, som kan være hårde ved de grønne blade. Husk dog at fastgøre dugen godt, så den ikke blæser væk ved den første storm.

Man skal også være forsigtig med at fjerne de naturlige visne blade, som planten selv producerer om efteråret. Disse blade kan faktisk fungere som plantens egen indbyggede beskyttelse mod frost og vind i haven. Det ser måske lidt rodet ud i en periode, men det har en vigtig biologisk funktion for plantens overlevelse. Havens æstetik må nogle gange vige pladsen for planternes praktiske behov i de kolde måneder.

Overvintring i krukker og beholdere

Marieklokker i krukker er mere udsatte end dem i jorden, da rødderne her er omgivet af kold luft fra alle sider. Hvis man ønsker at overvintre dem i krukker, bør man flytte dem til et mere beskyttet sted i haven. Det kan være op mod en husmur eller under et halvtag, hvor de ikke får så meget direkte regn og blæst. Ved at samle krukkerne i grupper kan man skabe et lidt varmere mikroklima for de enkelte planter.

Selve krukken kan med fordel isoleres med bobleplast, tæpper eller gamle juteposer for at holde på jordvarmen. Man skal huske, at rødderne i en krukke fryser meget hurtigere end rødderne nede i den dybe havejord. Det er også en god idé at hæve krukkerne lidt fra jorden ved hjælp af fødder eller småsten. Dette sikrer, at vandet altid kan løbe frit ud af bunden, selv når det er meget vådt eller koldt.

Vandingen i krukkerne skal minimeres kraftigt om vinteren, men jorden må dog aldrig blive helt knastør. Man skal kun vande på de dage, hvor der er plusgrader, og jorden ikke er frossen helt igennem. En frossen rodklump kan ikke optage vand, og yderligere fugt vil kun gøre ondt værre for den stakkels plante. Det er en fin balancegang, som kræver en smule opmærksomhed fra gartnerens side i løbet af vinteren.

Hvis man har adgang til et uopvarmet væksthus eller en lys garage, kan det være det ideelle sted til overvintring. Her er de beskyttet mod den værste frost og den konstante vintervæde, som vi ofte har i Danmark. Planterne vil her gå helt i dvale og vente tålmodigt på, at lyset og varmen vender tilbage i foråret. Sørg dog for at lufte ud på solrige dage for at undgå svampeproblemer i det lukkede rum.

Genopretning og opstart om foråret

Når foråret melder sin ankomst, og frosten endegyldigt slipper sit tag i jorden, skal planterne hjælpes i gang. Man starter med forsigtigt at fjerne vinterdækningen, så lyset og luften igen kan nå de grønne blade. Det skal ske gradvist, så planten ikke får et chok over de nye og lysere forhold efter dvalen. Man kan se, hvordan midten af rosetten langsomt begynder at blive lysegrøn og aktiv igen.

Eventuelle døde eller rådne blade fra vinteren bør fjernes nu for at gøre plads til de nye friske skud. Man skal dog passe på ikke at beskadige de nye vækstpunkter, der sidder dybt inde i plantens krone. En lille oprydning giver også gartneren mulighed for at tjekke, hvordan planten har klaret de kolde måneder. Det er altid en spændende dag, når man tager status over vinterens overlevere i haven.

Hvis planten er blevet løftet lidt ud af jorden af frosten, skal man forsigtigt trykke den tilbage på plads. Det sikrer, at rødderne igen får god kontakt med jorden og kan begynde at optage vand og næring. Man kan også give den første lette vanding, hvis jorden virker meget tør efter en frostklar periode. Det er nu, planten gør sig klar til det store ryk mod sommerens blomstring.

Den første gødning gives normalt et par uger efter, at man har fjernet vinterbeskyttelsen og set den første vækst. Det giver planten de nødvendige byggesten til at sende den høje blomsterstængel mod vejrs i en fart. Man kan næsten se marieklokken vokse fra dag til dag, når først varmen for alvor får fat i jorden. Det er lønnen for alt det hårde arbejde og den omhyggelige pasning gennem vinteren.